’The Old Guard 2’: Netflix’ actionopfølger med Charlize Theron har intet af det, der gjorde første film glimrende
Fem lange år.
For den ældgamle kriger Andy (Charlize Theron, stadig i imponerende kampform) og hendes hold af udødelige fredskæmpere føles perioden måske ikke længere end at trække vejret en håndfuld gange. Men i det hurtigt skiftende streaminglandskab kunne det lige så godt være en evighed.
Således var håbet for, at Netflix nogensinde ville følge op på Gina Prince-Bythewoods ellers glimrende actionbasker ’The Old Guard’ fra 2020, svundet betragteligt ind. Også selvom den sluttede på en pirrende cliffhanger, da Andys gamle kammersjusk Quyhn (Veronica Ngo) blev hentet op fra sin undervandsgrav i Atlanterhavet, hvor hun havde ligget og skummet i 500 stive år, indkapslet i en jernsarkofag og rasende over, at hun var blevet efterladt.
Nu er ’The Old Guard 2’ så landet. Med det halve årtis afstand mellem de to film er det pudsigt, at filmen ikke ulejliger sig med at opsummere begivenhederne fra den første. I stedet forventes vi straks at huske obskure detaljer, som at Booker forrådte sine krigsfæller til fordel for en kur mod sin udødelighed, og at Andy er blevet dødelig.
Men det ville da også være bedre brug af ens dyrebare tid at gense ’The Old Guard’ end at spilde den på denne sløsede efterfølger.
Hvor Bythewood gav actionscenerne en moderne råhed, der kompenserede for, at hovedpersonerne vitterligt ikke kunne dø, samt tilføjede en vedkommende ennui til krigergruppen, instruerer nytilkommeren Victoria Mahoney 2’eren anderledes glat og kedsommeligt.
Filmen lider under det notoriske Netflix-look: Flad belysning, umotiveret kameraføring, åbenlys bluescreen-scenografi og kampscener, der hovedsageligt foregår i en gyde eller i et forladt industriområde, så de ellers eksotiske lokationer ikke bruges til andet end et hurtigt etableringsskud.
Samtidig bliver stjernerne fra den første film komplet spildt.
Såvel den nyligt udødelige Nile (Kiki Layne) som Andys CIA-informant Copley (Chiwetel Ejiofor) kunne lige så vel være statister, så lidt har de at lave. Og hvor de italienske turtelduer Nicky og Joes årtusindelange romance var hjertet af den ellers nihilistiske gruppe i 1’eren, har de her ikke anden kropskontakt end en hurtig pandehilsen. Det er mere klægt platonisk end den gennemsnitlige Marvel-film.
Bedre går det ikke for de nye spillere. I stedet for at give Quyhn skurkerollen med sit klare hævnmotiv over for Andy spiller hun andenviolin for den mystiske Discord (Uma Thurman), der vil dræbe alle sine udødelige frænder.
Og sætter man næsen op efter en legendarisk duel til døden mellem de to actionikoner Theron og Thurman, kan du pænt få lov at vente. For efter en hurtigt overstået tête-à-tête kalder ’The Old Guard 2’ sidste omgang og lukker biksen midt i en scene med en sådan pludselighed, at jeg udbrød:
»Det kan man sgu da ikke!«
Kort sagt:
Den første ’The Old Guard’ imponerede med sine rå actionscener og sit vedkommende karakterdrama. ’The Old Guard 2’ er til gengæld alt det, der er galt med Netflix’ anonyme actionproduktion.