SÅ DU DET? Var man ikke allerede lidt smålun på Christian Bonde, så bliver man det da efter de to første afsnit af ’Truckerdating – kærlighed i førersædet’.
For med charmerende replikker, franske hotdogs og jazzhands i flertal indtager det tidligere ’Curlingklubben’-barn rollen som en vidunderlig vært og wingman i DR’s nye datingprogram, når fire unge vognmænd skal forsøge at finde love – og i øvrigt gå i rette med fordommen om, at truckere kun er ølmavetyper med lange ruter og dårlig hygiejne.
Mathias går da for eksempel i slankende sorte poloer og op i både egen og bilens renlighed. Faktisk i en sådan grad, at han beder i al fald alle damer om at tage deres sko af, når de entrerer hans hugenormous Mercedes.
Bold move, Mathias. Bold move. Særligt når dine go-tos på stævnemøder er at tale om giftedderkopper og lege lidt for længe med kørertøjets klimaanlæg, så man får svedige håndflader, men kolde fødder.
Jep, underlige valg og akavet stemning er hovedingredienser i denne cute miniserie, hvis tydelige ambition er, at vi (som realitygenren lover, men ikke altid leverer) skal se rigtige mennesker i rigtige situationer.
Hvor tit er det lige, at ens første date foregår i en lastbil eller på en rasteplads, spørger du måske?
Nu er jeg fra Jylland, så jeg kan meddele, at det da sker fra tid til anden – men nej, slet ikke nok.
Og det er netop pointen. Eller… pointen er, at kærligheden anno 2025 på alle måder har yderst svære kår.
For i vores dehumaniserende æra, hvor der swipes mere, men bolles mindre end nogensinde før, er det svært at finde the one – eller bare someone.
Præcis som i Celine Songs ’Materialists’ kredser ’Truckerdating – kærlighed i førersædet’ om, hvordan højde, drøjde og (usexede) jobtitler er blevet overfladiske, men afgørende faktorer for vores forkælede datingliv.
At søde Danni – som ganske vist ikke kan passe en kaktus og mener, at Kolding er en storby – ikke allerede har en kæreste, er mig en vaskeægte gåde. At Julie ikke har, forstår jeg bedre.
Og nej! Ikke fordi hun ikke er en herredejlig dame – for dét er hun. Men hun krammer hellere træer end sin date, og hun understøtter en ærgerlig sandhed:
At vi er blevet så navlepillende, isolerede og kræsne, at det er nemmere for os at omfavne birk og bark end hinanden.
Venner. Jeg tror sgu, vi bliver nødt til at lave en gedigen u-vending. I al fald hvis der skal sidde én i passagersædet på livets køretur.
’Truckerdating – kærlighed i førersædet’ kan ses på DR.