Sydney Sweeney om dobbeltmoralsk reklamekritik: »De elskede allesammen ideen om Jacob Elordis badevand«

Sydney Sweeney om dobbeltmoralsk reklamekritik: »De elskede allesammen ideen om Jacob Elordis badevand«
Sydney Sweeney i 2024. (Foto: Karwai Tang/WireImage)

Sydney Sweeney har senest trukket overskrifter med sin heftigt omdiskuterede reklame for American Eagle jeans, der gjorde brug af ordspillet »Sydney Sweeney has great genes«.

Inden da var skuespilleren, som er kendt fra ‘Euphoria’, ‘The White Lotus’ og ‘Anyone But You’, dog i internettets skudlinje på grund af en sæbelinje for mærket Dr. Squatch, der promoverede sig på at indeholde hendes badevand.

Og den sag kommenterer hun i et nyt interview med The Wall Street Journal (via The Hollywood Reporter). Sweeney bemærkede nemlig, at »det primært var pigerne der kommenterede« produktet, hvilket hun syntes var »virkelig interessant«.

Skuespilleren refererede desuden til ‘Saltburn’, der gjorde mange seere anderledes besatte af hendes ‘Euphoria’-kollega Jacob Elordis badevand.

»De elskede allesammen ideen om Jacob Elordis badevand«, udtaler hun desuden med reference til ‘Euphoria’-kollegaens virale scene i et badekar i filmen ‘Saltburn’. Selvom det ikke var et produkt, men en filmscene, blev der dog lanceret et duftlys med aromaen »Jacob Elordis badevand« af en uofficiel sælger på Etsy.

Sydney Sweeney har endnu ikke udtalt sig om American Eagle-sagen. Mærket selv har dog taget reklamen i forsvar. Donald Trump meldte også sin fulde opbakning til Sweeney, da det samtidig kom frem i medierne, at Sweeney tilsyneladende var registreret som republikansk vælger i 2024.

Skuespilleren har også tidligere været ude med riven efter søstersolidariteten i Hollywood, som hun har kaldt »falsk og en facade«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af