Vi skal tilbage til 2018 for at finde Robyns seneste album, ‘Honey’. Men nu har den svenske popstjerne omsider ny musik vej.
Robyn har således netop annonceret comeback-singlen ‘Dopamine’, der udkommer allerede i morgen, 12. november. I et Instagram-opslag kan man se singlecoveret, som forestiller hendes øje:
Er ‘Dopamine’ forløber for Robyns niende album? Noget tyder på det.
Ifølge NME udtalte Robyns faste samarbejdspartner Klas Åhlund i september i podcasten Nordmark Pod, at han lige havde »færdiggjort et nyt Robyn-album, der er på vej«. I oktober spillede hun desuden nyt materiale som musikkurator på et Acne-show til Paris Fashion Week, skriver mediet.
I de seneste år har Robyn vist forrygende form på gæsteoptrædener på sange af blandt andre Charli XCX, Jamie xx, Kindness og SG Lewis.
