‘Grænseløs’: Martin Høgsteds dansk-svenske krimiparodi er overraskende skarp og sjov
SERIE. En fuldstændig inkompetent, men meget ambitiøs svensker. En måske lidt mere kompetent, men nervøs og meget uambitiøs dansker. Én mission: at stoppe manden med pistolen, som lige er gået om bord på Øresundslinjen.
Og så én til mission: at gå undercover for at stoppe narkokongen Mosquito. Og så én til mission og … så lige en mere!
Serien ’Grænseløs’ er skabt i samarbejde mellem de to komikere, danske Martin Høgsted og svenske Jesper Rönndahl for SVT (Sveriges pendant til DR) og TV 2.
Den udspiller sig mellem danskere og svenskere, som trods egne forventninger sjældent forstår, hvad hinanden siger, hvilket jo er et godt udgangspunkt for en række komiske misforståelser. Det samme er parringen mellem neurosernes prins og personificeringen af hybris – og en parodisk nordic noir-præmis.
Rasmus (Martin Høgsted) er tilfreds med sin udramatiske tilværelse. Han har et stabilt job som grænsevagt i Helsingør, en helt fin lejlighed og en meget træt kæreste, Camilla (Lærke Winther), som han er overbevist om er hans store kærlighed.
’Grænseløs’ starter på en særlig dag i Rasmus’ 8-16-liv, for han skal nemlig fri til Camilla. Han har købt en ring, bestilt sushi og hyret sin entusiastiske kammerat Thomas (Jesper Groth) til at spille saxofon.
Men den store dag tager en uventet drejning, da Rasmus sætter sig på Øresundsfærgen for at sikre sig, at politiet i Helsingborg får fat i den mand, han netop selv har ladet gå ombord i besiddelse af en pistol. For den politimand, han får fat i i Sverige, er ingen ringere end Johan, som til Rasmus’ store ærgrelse ser det som sin mulighed for at markere sig som en stor mand i Malmøs politikreds.
Johan (Jesper Rönndahl) har lige set forfremmelsen på sin arbejdsplads gå til en anden. Det er noget af et bump på vejen, når man som Johan ellers havde forventet at starte sin internationale karriere i retning mod Washington D.C. med det samme. Desværre er hans drømme mere baseret i storhedsvanvid end talent, men uanset hvor mange slag han tager, er der intet, der kan stoppe ham.
Snart finder Rasmus sig selv taget som gidsel i en container i selskab med den forfærdeligt irriterende Johan og et stykke syngende, lysende legetøj. Det ser mere og mere sort ud for planerne om at gå på knæ samme aften.
’Grænseløs’ er en overraskende skarp, bredt appellerende komedieserie. Det interskandinaviske samarbejde har resulteret i en klar analyse af skandinaviske klichéer og samlet det stof, som diverse reels-parodier på serier som ’Broen’og ’Snabba Cash’ er gjort af.
Det er blevet til en helstøbt serie, som udvikler sig næsten vertigo-agtigt, som den ene fejlslåede mission låser op for den næste.
Ikke mindst med tanke på succesfulde internationale krimikomedier som ’Only Murders in the Building’ og ’The Residence’ er det faktisk virkelig underligt, at vi ikke før nu har fået en klokkeklar pendant fra noir-land.
Humoren bevæger sig mellem absurd falde-på-halen og karakterarbejde med de to tegneserieagtige hovedpersoner.
Som når Johan trænger ind i en svømmehal i et forsøg på at afsløre en mistænkt, iklæder sig det store pingvinmaskot-kostume og smider et bundt aerobics-nudler mod svømmehallens receptionist, efter han og Rasmus vist er kommet til at overbevise om, at de er der for at … kigge på børnene. Eller når Johans chef og kollega finder et foto af ham, hvor han har barberet sit mavehår, så det skal ligne, at han har en sixpack.
Det er ufortrødent plat, men makkerparret undgår ret elegant genrens største faldgruber af uinspireret pik og patter. Når der er pik og patter, er det faktisk ret inspireret!
’Grænseløs’ er altså ofte sjov, uden at den dog bliver skubbet langt nok ud til at være hysterisk morsom. Serien løber ingen risiko for at sætte nogen af og forpasser dermed også chancen for at tage seeren med bukserne nede om anklerne og udløse det helt store mavegrin.
Kort sagt:
Det dansk-svenske makkerpars oplagte komedie om et umage dansk-svensk makkerpar in crime udstiller sjovt og elegant Skandinaviens krimiklichéer.