Thundercat annoncerer første album i seks år – hør nyt Lil Yachty-samarbejde

Thundercat annoncerer første album i seks år – hør nyt Lil Yachty-samarbejde
Thundercat (Foto: PR)

Thundercat er en hyppigt tilstedeværende skikkelse på musikscenen, senest som producer på ASAP Rockys nye album. Vi skal dog helt tilbage til 2020 for at finde den indlflydelsesrige bassist, sanger, sangskriver og producers seneste soloalbum.

Nu er Thundercat imidlertid klar med sin femte plade, skriver Pitchfork.

‘Distracted’ er titlen på det nye album, der udkommer på Flying Lotus’ indielabel Brainfeeder Records. Flying Lotus agerer også medproducer sammen med Kenny Beats og Lemon Twigs.

Thundercat får besøg af prominente gæster i form af ASAP Rocky, Tame Impala, Channel Tres og Willow. Derudover får vi et nyt, posthumt samarbejde med afdøde Mac Miller.

Netop sorgen over den tætte vens død er et tema på det nye album, ligesom det var tilfældet på forgængeren ‘It Is What It Is’. »Jeg tror ikke, at hjertesorgen nogensinde holdt op«, udtaler Thundercat ifølge Pitchfork i en pressemeddelse.

Sammen med annonceringen kommer også den funky single ‘I Did This To Myself’, som har besøg af den gladeligt genreeksperimenterende rapper Lil Yachty.

‘Distracted’ udkommer 3. april.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af