’Stein Bagger og grådighedens ansigter’: TV 2’s nye svindlerserie er et modigt og tankevækkende eksperiment
DOKUDRAMASERIE. Hvad skaber en svindler? Hvor meget skal den evige trang til mere boble i én, før man trodser samfundets spilleregler og bliver et monster af grådighed?
Det er de centrale spørgsmål, som den nye dokumentariske satsning fra TV 2, ‘Stein Bagger og grådighedens ansigter’, undersøger. Og det lyder jo spændende nok: En supersvindler, der fascinerede og chokerede os alle i slutningen af 00’erne, undersøges i det, der kunne være en klassisk tv-dokumentar af den kaliber, der sikkert ikke er blevet mindre efter ‘Den sorte svane’s succes.
Men i forlængelse af DR’s talrige serier, der de seneste år har kombineret historiske facts med parykker, krydrer TV 2-satsningen – skabt af dokumentarduoen Christian Sønderby Jepsen og Mira Jargil sammen med manusforfatter Mads Tafdrup – dokumentarlagets kildeinterviews og arkivmateriale med fiktive iscenesættelser med velkendte skuespillere i fokus.
Bagger lykkedes som direktør i IT Factory, frem til afsløringen i 2008, med at svindle for op imod en milliard kroner. Og som et Bagger’sk svindelnummer ved man aldrig helt, hvor man har fortællingen, man ser på. Udover Brian Sandberg, der kækt både spiller sig selv sig selv i dramatiseringerne og er sig selv i interviews, kan alle se ud, agere og lyde på flere måder.
Det er seriens drivkraft, for mens dokudramaet på DR i flere omgange har føltes som hverken eller, tjener sammensmeltningen her i sig selv et højere formål: en udforskning af grænselandet mellem sandhed og løgn i en digital tidsalder defineret af iscenesættelse og grådighed efter opmærksomhed og stimulans.
Specielt i interviewdelene med virkelighedens Asger Jensby, bestyrelsesformanden i IT Factory, som gik fri, da Bagger blev fængslet, er tvivlen allestedsnærværende. Man kan aldrig tyde, om man møder en oprigtigt angrende gammel mand, eller om man bliver ført bag lyset af en endnu smartere svindler end Bagger.
Kristoffer Eriknauer er skarpt castet som Stein Bagger. Med solbriller i panden og et skævt smil ejer han præcis den charmerende Danny Ocean-agtige svindlerenergi, som blev et kendetegn ved den virkelige figur. En energi, som fik folk til at forelske sig i både manden og hans mesterværk af bedrag, og som gør ham til en fascinerende og dragende karakter.
Over for ham kunne det nemt virke karikeret med Peter Mygind som den fiktive Asger Jensby, men han spejler effektivt virkelighedens forretningsmandsfirkantede personage, der krydsklippes med. Man køber hurtigt ind på, at Eriknauer og Mygind faktisk er Bagger og Jensby, og rundt om dem er kilder og vidner med til at holde gang i bålet under udlægningen af sagens kernemomenter.
Samtidig driver disse bifigurer også den underliggende undersøgelse af menneskets grådighed. Helt genial er den lille bid med Baggers skolekammerat, der fortæller om, at de sammen solgte falske lodsedler i fritiden. Én gang svindler, altid svindler.
Til tider spænder formen ben for sig selv. Dramaet omkring Baggers hæsblæsende op- og nedtur får aldrig helt det fortællemæssige drive, som en så vild fupmagerhistorie lægger op til, og som en ren fiktionsserie kunne have bygget op. Vi når også lovlig langt ud på meta-skalaen, når det pludselig skal diskuteres, om Eriknauer nu også ligner Bagger tilstrækkeligt. Det samme gælder, når han i bedste ’The Big Short’-stil forklarer sin forretningsmodel direkte til kameraet fra sit skrivebord.
Brian Sandberg får som førstehåndsvidne til Baggers mål og metoder en vigtig rolle, fordi han om nogen kan sætte ord på den tiltrækningskraft, den kriminelle underverdens broderskab og bling-faktor havde på hovedpersonen. Den detalje bindes der flot sløjfe på med Jensbys indrømmelse af, at han nok så bort fra Baggers kriminelle tendenser og faktisk lod sig svindle.
Netop det med at lade sig svindle, at overgive sig til én af flere sandheder, står tilbage som essensen. For hvordan skal vi nogensinde kunne genkende grådigheden blandt menneskehedens mange ansigter? Og når tillid er grundlaget for ethvert svindelnummer, hvordan skal vi så turde stole på hinanden?
‘Stein Bagger og grådighedens ansigter’ har ikke svaret, men udfordrer på underholdende og eksperimenterende vis måden, vi undersøger dem.
Kort sagt:
Med en eksperimenterende form, der både kommenterer på sin egen og vores kollektive sandheder, er TV 2-serien ‘Stein Bagger og grådighedens ansigter’ mere end en fortælling om en velkendt storsvindler. Det er en serie om menneskets grådighed, tillid og villighed til at lade sig svindle.