Hypet band undskylder for guitarkast, der sendte fan på hospitalet

Hypet band undskylder for guitarkast, der sendte fan på hospitalet
Otoboke Beaver. (Foto: Jumei Yamada)

Det japanske punkband Otoboke Beaver har pænt meget vind i sejlene. Dave Grohl har dedikeret sange til dem og kaldt dem »det sejeste band i verden«, inden han over sommeren tog dem med som opvarmningsband på Foo Fighters’ seneste stadionturné.

Alligevel er der noget, der har tynget det hypede band i flere måneder.

Bandets guitarist, Yoyoyoshie, har nemlig en vane med at smide sin guitar efter publikum. Det er der i sig selv ikke noget outreret i. Alle mulige ting bliver kastet under punkkoncerter – både fra scenen og mod den. Ideelt set er det sjovt for alle involverede.

Men tilbage i april gik det tilsyneladende galt under en koncert i den japanske storby Osaka, hvor Yoyoyoshies guitarkast sendte en fan på hospitalet med en forstuvning og en flænge i panden, som krævede syv sting at sy sammen igen.

Nu har bandet undskyldt – både for den voldsomme episode og for at have være over tre måneder om at reagere på situationen.

»Til den person, der blev såret i ulykken: Vi tager hændelsen alvorligt og undskylder dybt«, skriver bandet på japansk i et Instagram-opslag, som vi har oversat (forhåbentligt korrekt) med Google Translate.

»Efter hændelsen var hverken vi eller spillestedets personale hurtige nok til at samarbejde og reagere, hvilket resulterede i en forsinkelse af den direkte undskyldning. Vi reflekterer dybt over den overvældende byrde og hjertesorg, vi har forårsaget denne person på grund af den forsinkede reaktion«, skriver de videre og fortsætter:

»Vi undskylder dybt over for alle involverede for den forstyrrelse, der blev forårsaget, og for den overvældende ulejlighed og alle bekymringerne«.

Se Instagram-opslaget herunder.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af