SpringBreak – trommetæsk fra Ralph Myerz & the Jack Herren Band

Lørdag aften og Store Vega er komplet udsolgt. Vi er til Springbreak – Nordic Night, og vi danskere elsker åbenbart vores nordiske brødre. Nå ja, så havde de gæve romere i Bikstok Røgsystem valgt at lægge vejen forbi, og mon ikke de solgte en billet eller to ekstra til denne nordiske forbrødring.

Roskilde Festivalen var medarrangør og det kunne mærkes. I salen kom vi i løbet af aftenen flere gange i festivalstemning. De små indlagte pauser mellem bandene, hvor bartendere og roadies havde travlt, var vi andre for en stund henlagt til minderne på den store festival, hvor stilheden hersker før stormen. Ikke dårligt.

Det var svensk, finsk, dobbelt dansk og så selvfølgelig norsk. Ralph Myerz havde taget sit Jack Herren Band med til Vesterbro, for at gentage succesen fra Roskilde 2004. Ralph selv gjorde ikke meget væsen af sig bag sine maskiner og pladespillere, men han var heller ikke hovedpersonen på scenen. Det var derimod de to gale slagtøjsmaskiner. Trommesæt og percussion stod forrest på scenen, og de to herrer bag dem kæmpede konstant en kamp om at være i hovedrollen. Med gigantisk glæde og en imponerende energi smittede de stort set hele salen med deres enkle, men punkede bigbeat i 4/4. Det er få trommeslagere forundt at funkle som de to nordmænd denne aften. De var stjernerne i showet, og de nød det. De indtog salen med insisterende akrobatik på trommer og percussion godt suppleret af en guitarist og Ralph Myerz. Man kunne måske have ønsket sig en smule mere end denne trommeparade, men det er svært at være kritisk over for deres åbenlyse engagement. Og tromme det ku’ de. På engelsk med kraftig norsk accent fik vi en introduktion med ordene; “Here is a guy, who eats Safri Duo for breakfast”. Det gjorde de begge, og så var salen solgt.

Det var den allerede fra start af, og med Bikstoks vanvittige og sublime optræden kunne man frygte, at salen ville være tom til de Bergen’ske knægte. Men sådan gik det ikke. Arrangementet holdt hele vejen hjem, og det sluttede for mig med Ralph Myerz and the Jack Herren Band. De fuldendte den nordiske aften i den elektroniske ånd. Og det holdt sgu.