CPH PIX: To tirsdagsanbefalinger, der tester dine grænser

Night Moves

’Night Moves’

Grand Teatret 19.00 – køb billet her.

Bare fordi en thriller er »økologisk«, betyder det ikke, den er uskyldig. I Kelly Reichardts intense thriller ’Night Moves’ følger vi tre miljøaktivister – Jesse Eisenberg, Dakota Fanning og Peter Sarsgaard – i et moralsk ingenmandsland, hvor gode intentioner udvikler sig til decideret økoterror. Den amerikanske indie-dronning Kelly Reichardts er en af de tre instruktører, CPH PIX har særligt fokus på i år. Udover ’Night Moves’ vises filmene ’Old Joy’ og ’Wendy and Lucy’, som hver især giver alternative indblik i Guds eget land.

Læs også: Se trailer til ’Night Moves’

Moebius

’Moebius’

Gloria 21:30 – køb billet her.

Det er aldrig nemt at håndtere utroskab, men i dette forskruede drama går hævnen en smule over gevind. En forsmået hustru kastrerer sin søn som hævn over ægtemanden i sydkoreanske Kim Ki-duks ødipale mareridt, den hæmningsløse og grænseoverskridende ’Moebius’. Filmen er grotesk, foruroligende og sorthumoristisk. Ikke for sarte sjæle.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af