Oplev Jonah Hill og Nic Cage i de bedste spoofs på ‘Hende’

Skærmbillede 2014-02-20 kl. 13.30.27
Siden Spike Jonzes ‘Hende’ fik amerikansk premiere, er det væltet frem med spoofs af filmen på Youtube. Filmen foregår i en nær fremtid og handler om den ensomme og sjælfulde Theodore, som forelsker sig i sit personlige styresystem, Samantha. Nu har filmen fået premiere herhjemme, og vi har derfor samlet fem af de bedste spoofs på markedet.

Se Jonah Hill som Joaquin Phoenix på næste side.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. JONAH HILL OG HANS (ALTER) EGO

Et herligt overskæg, upassende sommerfuglekys og ekstremt højtaljede fremtidsbukser udgør grundelementer i Saturday Night Lives forrygende ‘Hende’-parodi med Jonah Hill, der de seneste år – især efter han blev Oscar-nomineret – har gjort en dyd ud af at gøre grin med sig selv. Jonah Hill indtager Joaquin Phoenix’ rolle fra filmen og bliver parret med… sig selv!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. NIC CAGE, BLOD OG PIS

Nicolas Cage er et yndet mobbeoffer i diverse spoof-videoer. Så selvfølgelig kan man også se, hvordan ‘Her’ ville være med Cage i rollen som Samantha. Det giver replikker som: »Hey, have you ever been dragged to the sidewalk and beaten till you PISSED BLOOD?«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ROBOT-SIRI ER TILBAGE

Er du typen, der taler lidt for meget med Siri på din iPhone? Føler du nogle gange, hendes respons er uhyggeligt upassende? Her er traileren til en måske mere realistisk udgave af ‘Hende’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. SETH ROGEN MED RYGEREN PÅ

Kønnene er byttet om, og Theodores match er den brovtede, utilregnelige rygertype i form af Seth Rogen. Nyd hans interessante cover af Oasis’ ‘Wonderwall’ og sæt mere pris på din egen uskyldige Siri.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. WHISKY OG HJERTESORGER

Tryk fuld skærm og mærk, hvordan det er at være den sønderknuste Theodore. Denne spoof viser, hvad man kan forestille sig ske i filmens sequel. Derfor bør du måske vente med at se videoen, til du er kommet ud af biografen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af