CPH:DOX: ’Concerning Violence’

Der er noget stærkt fascinerende ved ’Concerning Violence’ i al dens opulente postuleren.

Den svenske instruktør Goran Hugo Olsson fortsætter efter ’The Black Power Mixtapes 1967-1975’ sin rejse ind i filmarkivernes rige verden med et projekt drevet af politisk harme: Over ni scener fra kolonitidens Afrika skildrer filmen undertrykkernes og de undertryktes grelle historie, baseret på dekolonialiseringens gudfader Frantz Fanons marxistiske kampskrift af en bog, ’The Wretched of the Earth’. Lauryn Hill lægger stemme til bogens polemiske udtalelser, akkompagneret af fantastisk-forfærdelige billeder fra en ikke så fjern fortid, hvor det var for fedt at være hvid og knap så fedt at være sort i Afrika.

Man kan undre sig over, hvorfor denne film kommer netop nu og med netop denne vinkel. Der er forhåbentlig ikke mange oplyste mennesker, som længere er i tvivl om kolonialismens forrykte projekt og den over-/undermenneske-tankegang, som bar den frem. Og tilmed at tage en så radikal bog fra samme tid, som opfordrer til sort opstand mod overmagten, kan virke underligt utidssvarende.

I dag er de strukturelle og racistiske problemer, som hersker i Afrika, desværre langt fra overstået. Men blot at fortælle historien med omvendt fortegn og en radikal, ’sort’ vrede virker som noget af en oversimplificering. De rige er blevet mere nuancerede i deres storstilede udnyttelse af de fattige, racismen er blevet mere subtil, og religiøse modpoler har overtaget en stor del af kampen.

Alligevel har jeg svært ved at afskrive ’Concerning Violence’s dommedagstrommen. Helt elementært fungerer den imponerende samling af arkivmateriale glimrende som et arthouse-portræt af en tid og en stemning. Scenerne med koloniherrer og missionærer er kostelige i deres ufrivilligt komiske ignorance omkring deres opdragende projekt af de sorte vilde. Og billederne af de kummerlige forhold for de sorte viser ikke kun deres retfærdige harme, men vækker også vores egen. Og Lauryn Hills patosfyldte stemme er alt for meget, men alligevel nærmest hypnotiserende med sine konstant messende politiske paroler.

Den dystre fortid ånder stadig Afrika i nakken, og vi fortjener at blive mindet om, hvor meget vi i Vesten har anpart i den dysfunktionalitet, som desværre stadig hersker mange steder.

Og til sådan et formål er filmen et forfriskende syrebad i sin næsten banale enkelthed. Jeg ville godt have set, at den drejede kniven endnu mere rundt i såret ved at koble denne grumme fortid op til den næsten lige så grumme nutid. Så vi ikke bare kan sige: »Det var dengang. Godt vi er blevet så meget klogere«.

---

Kort sagt:
’Concerning Violence’ er nærmest arkaisk med sin politisk radikale udlægning af kolonitidens Afrika. Alligevel fungerer den et langt stykke af vejen på grund af sin poetiske brug af et fantastisk arkivmateriale, som viser en stadig nærværende fortid, vi en gang imellem har brug for at blive mindet om med store ord.