1. ‘Tree of Life’
Terrence Malicks kamera svæver rundt om Chastains yndefulde skikkelse med så stor sanselighed, at hun i en håndevending blev et symbol på den idylliserede renfærdige moderfigur.
Chastain mæler ikke et ord, men hun kommunikerer alligevel til perfektion den blide kvinde, der som resten af familien lider under sin mands (Brad Pitt) skuffelse over tilværelsen og sig selv. Det var rollen, der for alvor gjorde verden opmærksom på den udstråling, Chastain bibringer til lærredet.
2. ‘Take Shelter’
Michael Shannon høstede det meste af opmærksomheden for sin rolle som en sympatisk familiefar, der langsomt krakelerer i paranoid frygt for en kommende storm. Men den ulmende uhygge i Jeff Nichols’ film ville aldrig have været den samme uden Chastains Texas-hustru, hvis tålmodige kærlighed til sin mand kommer på en alvorlig prøve.
Som få andre formår Chastain at hæve sine figurer til nærmest allegoriske størrelser, og hun passer således perfekt ind i det amerikanske Midtvest-miljø fuld af metaforiske undertoner. Hun levendegør kærligheden til sin mand – men siden også frygten, som opstår på trods, men alligevel er uundgåelig. Det er i høj grad takket være hende, at filmen bliver en følelsesmæssigt prægnant familiehistorie og ikke bare et portræt af en psykisk plaget mand.
3. ‘Zero Dark Thirty’
Jessica Chastains Maya var baseret på den samme autentiske CIA-agent som Carrie i ‘Homeland’. Men hvor Claire Danes spiller sig helt ud i følelsesregistret, vælger Chastain en mere tilbageholdende stil, der er mindst lige så effektiv.
Hun forener en iskold udstråling med en stærk understrøm af indigneret humanisme. Hun er en determineret kvinde i en mandedomineret verden, og hun lægger krop og ansigt til en ensomhed, som løfter filmen over den gængse CIA-thriller. I samarbejde med Kathryn Bigelow gør Chastain Maya til billedet på den moderne kvindes ofte stadig tyngede position blandt selvsikre mænd.
4. ’The Disappearance of Eleanor Rigby’
Jessica Chastain spillede en væsentlig rolle i, at Ned Bensons film overhovedet blev en realitet. Hun udnyttede nemlig sin nyfundne stjernestatus til at skaffe penge til independentfilmen lavet af hendes eks-kæreste, et hjerteblodsprojekt om et først brusende og siden forlist kærlighedsforhold mellem titelpersonen (spillet af Chastain selv) og Conor (James McAvoy).
Filmen findes i tre versioner. ’Him’ fortæller historien fra Conors perspektiv, mens ’Her’ fortæller fra Eleanors. Endelig er ’Them’, som blev vist på Cannes-festivalen tidligere på året, en sammenklippet version af de to.
Chastain får her mulighed for at bruge al den lidt indadvendte sårbarhed, som hun formidler bedre end nogen anden. Man tror på hende både i forelskelsens lykke og gennem de tragiske omstændigheder, der fører til deres brud. Det er i høj grad hendes fortjeneste, at man lader sig indhylle i det intime forhold, og man må også konstatere, at hun overtrumfer McAvoy.
Herhjemme ser det ud til, at filmen ikke kommer i biografen, men kommer direkte på dvd/vod.
5. ’The Help’
Chastain kan være lidt af en kamæleon, og det var svært at genkende den blide Madonna fra ’The Tree of Life’ som den befriende fordomsfri Celia Foote i ’The Help’.
I den ellers ret så sentimentale film er Chastain et af de helt store lyspunkter, og man får særdeles ondt af den på overfladen lidt ubegavede Celia, der knytter tættere bånd til sin sorte hushjælp, end det anses for normalt i den reaktionære forstad. Celia virker først irriterende, men efterhånden finder man ud af, at hun har hjertet på rette sted, og hendes ulykkeligheder i filmen – først og fremmest en abort og lidt drikfældighed – hører således til det, der rammer hårdest.
Læs også: Få et smugkig på det nye Soundvenue
Læs også: Jessica Chastain og Oscar Isaac i den eksplosive ‘A Most Violent Year’
Læs også: Jessica Chastain castet til vidunderbarns første film på engelsk