CPH:DOX: ’Mig og min far – hvem fanden gider klappe?’

Debutanten Kathrine Ravn Kruses dybt rørende dokumentar om sin alkoholiske fars vej tilbage til livet og til sin datter er et af højdepunkterne på årets CPH:DOX-festival. Intet mindre.

Over et års tid har Kathrine filmet sin afdankede far Palle, som – da vi først stifter bekendtskab med ham – bor i en svinesti af ølflasker, skidne madrasser og årtiers bunker af rod og håbløshed. Kathrine selv er efter to år i England vendt hjem til København og med sin kæreste flyttet ind i samme bygning som faren. I lang tid søgte hun ellers så langt væk som muligt fra minderne om en barndom præget af Palles alkoholisme, men nu har den voksne Kathrine besluttet sig for at tackle og bearbejde far-datter-forholdet fra en ganske anden vinkel: Som filmisk observatør og kærlig, men bestemt hjælpende hånd i farens fremtidige skæbne.

Igennem Kathrines bekymrede kameraøjne lærer vi Palle at kende, først som den klassiske alkoholiker på bænken, olm og dum af skiftevis anklager mod sin omverden og sort fuldemandssnak. Og senere – da Kathrine selv venter sit første barn, og Palle utroligt nok er kommet på antabus – som en mand på vej ud af 20 års tåger, og for hvem håbet om soning med sig selv og sin lille familie stadig lever.

Det er en klassisk, men på ingen måde given historie fra virkelighedens verden, der uundgåeligt rammer én lige i hjertekulen takket være Palle og Kathrines på hver deres måde vindende og spøjst humoristiske væsner.

Kathrine Ravn Kruse vandt i 2011 CPH:DOX’ og DR’s Talentpris til udvikling af netop denne dokumentar, og resultatet er underfundigt, trist og i sidste ende livsbekræftende. Hvem fanden gider klappe, spørger titlen? Det gør vi. Fandeme.

Læs også: Få overblikket – alle vores anmeldelser fra CPH:DOX

Læs også: Se vores guides til årets CPH:DOX-festival