‘Under the Skin’
Det har taget Jonathan Glazers tredje spillefilm et par år at nå vor danske kyster til trods for hovedrolleindehaver Scarlett Johanssons publikumsappel og en håndfuld filmpriser på vejen. Men det er intet imod de næsten 10 år, instruktøren brugte på at forberede, tweake og slutteligt sætte billeder på forfatter Michel Fabers sci-fi-/horror-roman. Baggrunden for de møjsommelige processer bliver soleklar, når man ser det færdige produkt, for dette dybt originale mesterværk er en lige så svært-kategoriserbar film, som den er uudslettelig i sin simplistiske eksekvering.
Vi er meget langt fra en idyllisk tur til det skotske højland, om end den ominøst flertydige titel fungerer som en god indikation for, præcis hvordan filmen alligevel bider sig fast i sit publikum: Langt ind under huden kryber den, som en snigende feber, der giver skiftevis rysteture og koldsved undervejs.
I Skotland tager et unavngivet rumvæsen bolig i Scarlett Johanssons veldrejede krop og indleder en særegen jagt igennem eviggrå forstæder. Sulten efter sultne mænd – og kun mænd – som kommer under ganske særlig behandling i en faldefærdig rønne. Det lugter af poetisk femi-horror, og filmen har da også fået en pris for sin fremstilling af ’nøgenhed, seksualitet og forførelse’ af amerikanske Alliance of Women Film Journalists. At Johanssons stærke portræt af væsnet bag forførerskens øjne til gengæld ikke er blevet anerkendt mere ved årets prominente prisfester, er en skandale.
Der er ikke megen dialog i ’Under the Skin’, og det, der er, blev ofte improviseret frem undervejs med almindelige forbipasserende, som ikke altid var klar over, at de ’spillede over for’ en af Hollywoods største stjerner (forklædt med sort 80’er-paryk). Johanssons søgende væsen studerer menneskeheden med lige dele iskold indifferens og barnlig nysgerrighed, og filmen er til tider næsten ubærligt rå i sin nøgterne, passive objektivitet. Den er også så uhyggelig, at jeg instinktivt greb efter en ikkeeksisterende sofapude til at afværge et særligt gyseligt blod-til-is-øjeblik.
Som dagene går, afføder rumvæsnets mission en for hende overraskende selvransagelse, alt imens Glazer med et sublimt kontrolleret billedsprog spinder magisk realisme over den grimmeste socialrealisme og Skotlands mytiske, vindblæste landskaber. Nogle vil givetvis hade ’Under the Skin’s manende tempo og manglende facitliste, andre vil i filmens sidste minutter selv være ved at krybe ud af deres gode skind, hensat til en drømmelignende mareridtstrance af Mica Levis BAFTA-nominerende score.
Tilbage står spørgsmålet: Hvad i alverden har jeg lige set? Man kommer i hvert fald ikke til at se noget lignende.
Kort sagt:
’Under the Skin’ er af en lige så anden verden som sin hovedperson, Scarlett Johanssons morderiske, alien-femme fatale. Jonathan Glazer (’Sexy Beast, Birth’) har kreeret et uforglemmeligt mesterværk.
Læs også: Det skal du se i biografen i februar
Læs også: Scarlett Johanssons bedste (og mest pinlige) roller