‘Wild’
’Wild’ er en af den slags film, jeg normalt forholder mig skeptisk til: En filmatisering af en virkelig historie om en karakter, som går så meget grueligt igennem for at finde sig selv. Umiddelbart lyder det som biografi-filmens lettere forudsigelige modgangsskabelon krydret op med flashbacks fra hovedpersonens problemfyldte fortid.
Reese Witherspoon spiller den narko- og sexafhængige unge kvinde Cheryl, der mangler retning i sit liv og bevæger sig ud på den næsten 1.800 km lange vandring gennem The Pacific Crest Trail for at finde sig selv.
Til at begynde med bliver det ikke forklaret, hvad det er for et forpulet og forplumret liv, Cheryl prøver at hitte rede i. Man forstår, at hun er uvant med naturen og slæber rundt på en rygsæk, som er lige så uhåndterlig som hendes fortid.
Det er dog ikke filmens ydre rejse, der er fortællingens anker. I stedet er det rejsen ind i hovedet til et skadet menneskes mørkeste dæmoner, som suger os ind i filmen. De mænd, hun møder, oplever man gennem hendes øjne som både dragende og truende. Og man fanger sammen med hende de blikke, der dømmer hende som white trash eller et let offer, mens man lever sig helt ind i de smertefulde tilbageblik til den kærlige mor (en altid god Laura Dern) og det liv, som måske kunne have været under andre omstændigheder.
’Wild’s mange flashbacks tjener ikke blot til at fortælle os, hvorfor hun er, hvor hun er nu, men er vævet ind i vandrescenerne som en sanselig, impressionistisk undertone. For Cheryl taler fortid og nutid konstant til hinanden. Morens spøgelse og fortidens fadæser dukker op ved lyden af en kørende bil, et glimt af solen mellem træerne eller en særlig sang. Det er intuitivt klippet, og lidt efter lidt begynder man – ligesom Cheryl selv – at samle skårene fra hendes splintrede liv. For hvert skår, der finder sin nye plads i mødet mellem minder og den ubønhørlige, men fordomsfri natur, brydes lyset lidt anderledes i Cheryls prisme.
Reese Witherspoon bander og svovler sig troværdigt igennem strabadserne, på én gang stækket og stolt. ’Wild’ opfinder ikke den dybe tallerken, men den har sin egen tone, som føles tro mod Cheryls grundpræmis, og den bryder derfor ud af sin egen skabelon og bliver til en stærkt vedkommende og nærværende historie.
Kort sagt:
En klassisk udviklingshistorie, som lykkes med at bryde ud af sin egen skabelon. Takket være en troværdig, Oscar-nomineret Reese Witherspoon som den tidligere misbruger Cheryl og et elegant miks af fortids- og nutidsfortælling bliver hendes 1.800 kilometer lange vandring gennem USA’s barske natur et vedkommende karakterstudie.
Læs også: Interview med Witherspoon og den autentiske Cheryl – Hvad hvis jeg faktisk lærte noget af heroinen?