Kvinderne bag ’Wild’: Hvad hvis jeg faktisk lærte noget af heroinen?

Reese Witherspoon blev Oscar-nomineret for sin rolle som Cheryl Strayed, der i 1999 vandrede 1700 kilometer for at komme sig over narkomisbrug og sorg. Vi har mødt dem begge.
Kvinderne bag ’Wild’: Hvad hvis jeg faktisk lærte noget af heroinen?

De er et umage par, Cheryl Strayed og Reese Witherspoon, der flankerer hinanden i et værelse på Londons SoHo Hotel. Den ene fremme ved sit mål. Den anden for nylig drejet ind på en ukendt sti, der fører i en ny retning.

Tilgiv den lidt klichefyldte metaforik, men den er svær at komme udenom, når man taler om ‘Wild’, den premiereaktuelle film baseret på Cheryl Strayeds bog om hendes nu ikoniske vandretur fra Sydcaliforniens prærielandskaber til Oregons grønne skove. En travetur på mere end 1700 kilometer over bjergrygge, langs dybe kløfter og gennem floder, forbi klapperslanger og rednecks, der ikke havde set kvinder i bekymrende lang tid. Alene.

Ved siden af den 46-årige Strayed – New York Times-bestseller-forfatter, mor, eks-punk-junkie – sidder den otte år yngre oscarvinder på kanten af sin stol iført 1950’er-kjole med sit skarpskårne pandehår, lyserød rouge og lillebitte hage.

Det, der har ført dem sammen, er imidlertid noget, de fleste af os kan nikke genkendende til: Drømmen om at bruge sit liv meningsfyldt og at have sig selv med på rejsen.

I vildmarken uden erfaring
Som 22-årige mistede Cheryl Strayed sin mor til en kræftsygdom. Fire år senere havde et narkoforbrug og en lang række sidespring, som udviklede sig til sex-afhængighed, slidt hendes ægteskab i stykker. Hendes far var for længst forsvundet ud af billedet og efter ham to halvsøskende.

I en isenkrambutik blev hendes opmærksomhed fanget af et kort over vandreruten Pacific Crest Trail. Hun vendte senere tilbage og købte det. Uden erfaring med vildmark eller vandring begav Cheryl Strayed sig af sted med proviant, telt og kogegrej.

Hvad der siden skete, beskrev hun i bestselleren ’Wild – A Journey from Lost to Found’. Allerede før den udkom i 2012 og solgte 1,3 millioner eksemplarer fik den lidt yngre kvinde, der nu spiller hovedrollen som Cheryl i filmen, fat i bogen.

Reese Witherspoon havde på det tidspunkt vundet en Oscar for rollen som June Carter i ’Walk the Line’ og havde fået anerkendelse for sin hovedrolle i terrorthrilleren ’Rendition’. Hun var midt i 30’erne, skilt fra sin skuespillerkollega Ryan Philippe og mor til to delebørn. Men der stod stadig romantisk singlekomedie på hovedparten af de filmmanuskripter, hun fik tilbudt, da hun fik Cheryl Strayeds endnu utrykte manuskript i hænderne.

Hvordan kom I i kontakt med hinanden?
Witherspoon:
»Jeg startede mit produktionsselskab for tre år siden på grund af det store underskud, der er på kvindelige hovedroller. Der er mange kvindelige karakterer, men der er færre og færre  hovedroller. Først var jeg vred over det, men så tænkte jeg, at jeg har ingen ret til at være vred, jeg har altid taget styringen i mit eget liv og holdt mig beskæftiget.

Jeg har altid læst, men nu begyndte jeg at læse med et andet formål. Jeg købte filmrettighederne til bogen for mine egne penge. Fire måneder senere udkom den og fik fantastiske anmeldelser. New York Times’ mandlige anmelder havde hulket sig gennem bogen. Nogle måneder senere genåbnede Oprah sin bogklub bare for at anbefale den«.

Hvad var det, der gjorde, at du ville lave ’Wild’ som film?
Witherspoon:
»Da jeg læste bogen, blev jeg dybt bevæget, fordi den berørte så mange store livsemner. Sorg, tab, at tage afsked med én, du elsker, sex, stoffer – det rigtige liv. Og hun var så følelsesmæssigt ærlig og talte om sig selv på en måde, som man ville tale til sin bedste ven.

Cheryl skriver også i bogen, at selv hvis hun kunne ændre sit liv før turen, er det ikke sikkert, at hun ville gøre det: ’Måske ville jeg gerne have sex med alle de der mænd. Hvad hvis jeg faktisk lærte noget af heroinen? Hvad hvis jeg ikke blev tilgivet, men ville tilgive mig selv?’ Ideen med at tilgive sig selv for alle de ting, man i så mange år har fortalt sig selv, at man skulle skamme sig over… Jeg føler, at hun giver læseren en gave – en erfaring med tilgivelse – at det er nok at tilgive sig selv«.

Strayed:
»Det var også derfor, jeg ikke ville gå til de store etablerede filmselskaber, for så ville de have sagt, hov, ingen rå sexscener, ingen scener, hvor heltinden skyder heroin. Vi ville ikke have en poleret version af min historie«.

Reese, har du selv været på en rejse a la Cheryls?
Witherspoon:
»Nej, men måske har jeg brug for det… Måske er det dog også sådan, det er at lave film. På hver ny film møder jeg 100 nye kolleger. På ‘Wild’ ville Jean-Marc Vallée have, at alt skulle være nyt for mig. Når du ser mig slås med kogegrejet og hamre frustreret på teltet, er det mig, der bruger det første gang. Jeg vidste meget lidt på forhånd, og det gav filmen en autenticitet.

En dag sagde de til mig ’kan du se den lille prik deroppe på toppen’? Det er Jean-Marc, og nu skal du gå derop. Nogle af de fysiske scener var utroligt svære at … at vandre på bjergsiderne med alt det udstyr og oppakning og fotografen med et 20 kilos kamera på ryggen. Scenen, hvor jeg taber min støvle … Der var et kæmpe fald ned. Vi havde en smal sti at gå på, og ind i mellem måtte jeg tage sikkerhedsselen af, fordi man kunne se den i billedet, og jeg var faktisk ikke klar over, om jeg overholdte sikkerhedsreglerne, fordi det var en følelsesmæssigt krævende scene«.

Hvad er dit håb for filmen?
Witherspoon:
»Jeg er mest interesseret i at udvikle kvindelige karakterer, der har dårlige sider, uvaner og rynker. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde får en større gave end den, Cheryl har givet mig. Det handler om ideer, om at knytte sig til andre, og det er vigtigt, at vi taler om de ting. Jeg så filmen med min mor i sidste uge. Der er mange samtaler, man ikke har med sin mor i hverdagen, men efter vi så filmen, havde min mor og jeg den dybeste samtale om vores forhold«.

Hvordan kan det være, at du ventede mere end ti år med at skrive bogen, Cheryl?
Strayed:
»Jeg havde brug for at forstå, hvad oplevelsen havde betydet for mig. Jeg skrev den ikke for at sige ’se mig, jeg er utroligt interessant, jeg gik en tur’. Mange har taget vildere ture, end jeg har. Jeg var nødt til at udvikle mig som forfatter, nødt til at vokse ind i mit liv. Hvad er det, man vil sige noget om? Det handler ikke om at fortælle anekdoter. Det handler om, hvad man vil med det«.

Hvordan er det at se Laura Dern spille din mor i filmen?
»Det var vigtigt, at det ikke blev sentimentalt, samtidig med at man fornemmer dybden af den kærlighed, der var imellem os. Der er mange scener mellem os, som Nick Hornby har med i manuskriptet, og han har gjort det så smukt. Jeg savner min mor forfærdeligt, men jeg har det godt. Jeg græd, da jeg skrev bogen. Jeg gav alt af mig selv, og den følelse husker jeg, når jeg ser filmen«.

Hvordan klarede du ensomheden i så mange uger i vildmarken?
Cheryl Strayed: »Jeg var ikke ensom derude. Jeg var vild med at være alene. Jeg lærte så meget af det, mærkede det fuldt ud. Før min tur følte jeg mig utroligt ensom. Jeg var omringet af mennesker, som ikke kendte mig. Og jeg kunne ikke vise dem, hvem jeg var. Og på min tur blev jeg i stand til at lære mig selv at kende igen og til at tilgive mig selv. Ind i mellem længtes jeg efter selskab, og så kom der er en eller anden backpacker forbi, og så nød jeg deres selskab for en stund«.

Witherspoon:
»Vi har talt meget om, hvor vigtigt ensomhed kan være. Hvordan det ikke længere er noget, som vi ofte får lov til at opleve i dette, super-connectede samfund, og om hvordan filmen understreger det. Cheryl tog turen på et tidspunkt i 1999, hvor der ikke var særligt mange mennesker, der havde en mobiltelefon. Det havde du garanteret heller ikke i 1999. Men dengang kunne vi koble fra og nyde det, og det er netop det, der bliver stadigt sværere at gøre«.

Filmen kommer i dag, hvor vi er omgivet af tilbud om coaching og mindfulness-kurser, der skal hjælpe os med at få et bedre liv? Hvad tænker I om det?
Witherspoon:
»Jeg joker altid med, at jeg ikke har været alene siden 1990’erne. Mange, mange amerikanere vandrer nu både på PCT og ad andre ruter, fordi de har læst ‘Wild’. Med filmen kan det blive endnu vildere, tror jeg«.

Strayed:
»Jeg tror på, at man i bund og grund er nødt til at løse sine egne problemer. Jeg følte ikke, at jeg kunne hele mig selv ved at sætte mig ned i et rum og tale med folk. At skrive er helende for mig. Men jeg var også nødt til at sætte mig selv og min krop i bevægelse, finde en måde at bevæge mig fremad i livet, da jeg sad fast. Jeg tror, at det, vi giver til andre, er det, der heler os. Det vigtigste for mig omkring bogen er, når et menneske kommer hen til mig og siger, ’din bog har ændret mit liv’, ’din bog fik mig til at genoptage forbindelsen til min far’, ’det var lige det, jeg havde behov for at læse netop nu i mit liv’«.

Du bliver kaldt feminist. Hvad betyder det for dig?
»Jeg har altid være feminist. Jeg er glad for, hvis folk kan se, hvor stærk denne kvinde er. Og jeg tror desuden, at det taler direkte til mænd. Vi har også lavet denne film til mænd, som jeg håber vil benytte sig af lejligheden til at se en kvinde foldet ud i sin fulde menneskelighed. Det er jo det, feministen har som mål«.

Ville du gå turen igen, Cheryl?
»Jeg ville ikke tøve et sekund«.

Læs også: John Travolta går til tv, Reese Witherspoon tilbage til Alexander Payne

Læs også: Se skuespilstjerner interviewe hinanden

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af