‘Broad City’-pigerne skal lave deres første film

‘Broad City’-pigerne skal lave deres første film

‘Broad City’ er gået fra Amy Poehler-produceret webserie til en af Comedy Centrals mest succesfulde kulthit takket være Abbi Jacobsen og Ilana Glazers geniale, brovtende humor, der har lagt anmelderne ned. Passende nok har pigerne nu takket ja til at tage skridtet videre med deres første spillefilm.

Ifølge The Hollywood Reporter har Glazer og Jacobsen skrevet kontrakt med 20th Century Fox, som har købt et unavngivent filmprojekt af de to comedy-darlings. Som producer på projektet finder man ‘Bridesmaids’-instruktøren Paul Feig, som i øjeblikket arbejder med en stribe andre funny ladies på sin kommende kvinde-anførte ‘Ghostbusters’-genoplivelse.

Ilana og Abbi er efter sigende ikke selv tilknyttet som skuespillere på filmen, ligesom Paul Feig endnu ikke er bekræftet som instruktør på det hemmelighedsfulde projekt. Sikkert er det dog, at vi glæder os til at se ‘Broad City’-damerne spille med komediemusklerne på det store lærred – om det så er på manuskript- eller skuespilsiden.

Læs også: Stærkt kvinde-team med Kristen Wiig i spidsenklar til ‘Ghostbusters’-reboot

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af