Se Casper & Frank i eksplicit 69’er på den officielle ‘Klovn Forever’-plakat

24. september lander ‘Klovn Forever’ i de danske biografer. Der er noget at leve op til, for ‘Klovn The Movie’ blev i 2010 en gigantisk succes hos publikum og taget godt imod af anmelderne.

Den første ‘Klovn’-film brød tabuer en masse – en gennemgående joke var en præpubertær drengs lille tissemand – og alt tyder på, at ‘Klovn Forever’ tager tråden op.

Den officielle plakat er nu blevet frigivet, og den viser Casper Christensen og Frank Hvam i en eksplicit 69’er med direkte udsigt til begges klokkeværk. Ud over den åbenlyse provokation er plakaten i sync med filmens tematik, da Casper og Franks venskab for alvor kommer på prøve i ‘Klovn Forever’, hvor Frank er trælbundet af livet som familiefar, mens Casper rejser til USA for at prøve lykken.

Plakaten ligger i øvrigt i forlængelse af plakaten til ‘Klovn The Movie’, hvor Casper boltrede sig nøgen i et harem af smukke kvinder – se begge nedenfor.

Læs også: Interview med Casper og Frank i Cannes – alt for meget om ‘kussetud’ og lidt om den nye ‘Klovn’

Klovn Forever Plakat A

 

Klovn The Movie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af