Vi er i Nordisk Films lejlighed med udsigt over det azurblå hav ud for Cannes, og Casper Christensen og Frank Hvam er i byen for at promovere deres opfølger til den vanvittigt populære ’Klovn: The Movie’.
’Klovn Forever’ slår skår i Frank og Caspers ellers så skudsikre venskab, da Casper prøver lykken i USA, og Frank følger trop for at vinde sin ven tilbage. Ingen journalister har set den færdige film, men i et år, hvor der ikke er danske film repræsenteret i konkurrencerne, er filmen det store rødhvide trækplaster.
Danmarks mest celebre komikerduo er i højt humør, da de ankommer til den lille gruppe journalister. Rollefordelingen er klar. Casper fører primært ordet – Hvam supplerer, gerne med spydige stikpiller.
Casper og Frank, hvorfor gik der fem år fra ’Klovn: The Movie’ til ’Klovn Forever’?
Casper: »For det første havde Frank og jeg lyst til at lave nogle andre ting også. Frank ville for eksempel gerne lave noget standup, og vi skrev en film til Sasha Baron Cohen (’Borat’, Brüno’, red.), som også tog tid. Men vi skulle også finde en historie, der varmede og interesserede os nok til at starte det op. Og så er vi begge to blevet gift! Med en måneds mellemrum eller sådan noget«.
I overvejede ikke at slå bryllupperne sammen?
Casper: »Nej, nu var jeg ikke med til Franks overhovedet, såååå (han griner jokende, red.). Ej, vi er jo meget forskellige, så vores bryllupper var også meget forskellige, så det var nok meget godt, at vi ikke skulle blive enige om, hvordan man skal blive gift«.
Frank: »Ja, Frank og Caspers bryllup i ’Klovn’-regi havde også været et meget underligt bryllup, kan man sige…«
Casper: »Ja, det havde satme været underligt«.
Det kommer i treeren?
Frank: »Alle snakker om treeren nu!«
Casper: »Det er ikke engang løgn. Glem den toer. Glæd jer til treeen – dén bliver god!«
Tilbage til toeren. Hvor længe indspillede I i USA?
Casper: »Tre uger. Men det er stadigvæk en dansk film. Den handler om Frank og Caspers venskab, hvor Casper stikker af og skal hives tilbage hjem«.
Du har jo selv været en tur i USA, Casper, hvor meget bygger det på virkeligheden i den forstand?
Casper: »Det er klart, at vi et eller andet mærkeligt sted er de to karakterer. Frank har selv to børn, og jeg har brugt rigtigt meget tid i USA på det sidste. Så på den måde er der noget rigtigt i det. Og nu har vi jo arbejdet virkelig tæt sammen i måske 10 år, og så går vi pludselig lidt i hver vores retning, og der skal man også finde ud af, hvordan man som venner støtter hinanden i stedet for at blive irriteret over, at man ikke kan lege så meget mere«.
Frank: »Mmmm. Hvordan undgår man at fucke hinanden, når man ikke arbejder sammen?«
Okay. Men I er stadig gode venner?
Frank: »Det er vi. Men det er en beslutning, jeg har taget for flere år siden. At lige meget hvad der sker…«
Casper: »Det er simpelthen for dyrt at miste mig!«
Frank: »Ja. Gode venskaber er jo en blanding af kærlighed og… og penge«.
Har du følt dig forladt, Frank?
Frank: »Nej. Altså, Casper er jo virkelig dygtig, så når man ikke arbejder sammen og arbejder sammen med andre, så savner jeg ham. Og jeg synes da også selv, at de bedste ting, jeg har fået lavet i min karriere, er noget, jeg har lavet sammen med ham«.
Casper: »Det tager tid at finde et menneske, man arbejder så godt sammen med, at man har det sjovt hele tiden og samtidig kommer med nogle resultater, man er glad for. Det er ikke sådan lige at finde, det har vi opdaget undervejs. Så vi er rigtigt glade for de perioder, vi arbejder sammen, men vi er også begge to nødt til at lave ting alene«.
Frank: »Ja ja, det går jo også op for én. Da vi lærte hinanden at kende, tænkte jeg jo bare, at vi skal da lave ting sammen de næste 50 år non-stop. Men så finder man også ud af, at et sådant samarbejde ikke kan stå alene uden impulser. Man er nødt til at tage ud på eventyr hver især og få nye idéer og så vende tilbage til fællesskabet med de ideér og impulser«.
Hvordan har I som makkerpar mærket ’Klovn’s popularitet?
Casper: »Der sker noget, når folk ser os sammen. Når man går alene, kigger folk som sådan noget almindeligt celebrity-halløj. Men når vi går sammen, ryger folk ind i alle de oplevelser, de har haft med ’Klovn’, og så tror de måske lidt mere, at vi er karaktererne, end vi er. Så der kommer da nogle mærkelige opfordringer og idéer og tilbud…«
Frank: »Også nogle klare afvisninger!«
Casper: »Haha, det må stå for din egen regning, Frank. Nej, men uden sammenligning i øvrigt, så hvis man mødte Gokke alene, vil man nok spørge, ’hvor er den anden’«.
Frank er Gokke?
Casper: »Nej, jeg er Gokke. Han er Gøg«.
Frank: »Ja, jeg er Gøg«.
Kan I udnytte det til jeres fordel, at folk har en bestemt oplevelse af jer ud fra ’Klovn’?
Foto: Thomas Sjørup
Casper: »Jeg tror faktisk, at det gør, at man skal passe endnu mere på. Nu er fordommene fuldstændigt stukket afsted, så der skal ikke så meget til. Hvis jeg rejser mig op og går på toilettet, så siger folk, ’nu skrider han fra restauranten, fordi han ikke kan lide maden’«.
Hvordan er det at agere i, at folk har den opfattelse, at du er… en kæmpe idiot?
(Casper kigger påtaget fornærmet)
Frank: »Det er dejligt, at det bliver sagt. Jeg har ikke selv kunnet sige det…«
Casper bryder ind: »Hah, den må vist også stå for egen regning, det var da noget underligt noget at sige!«
Frank: »Jeg skriver nogle gange et anonymt brev til ham. Men nu bliver det sagt«.
Casper: »Men altså, det var jo en beslutning, Frank og jeg tog for mange år siden – at det kunne være sjovt at give mig en skurkerolle. Han er så blevet lidt en mellemting, for man holder jo også med Casper på en måde. Han er jo interessant at være i stue med. Men jeg kan mærke, at folk nogle gange opfatter mig… det er især journalister, faktisk. Når de skal beskrive, hvilken type jeg er, så i stedet for lige at researche på, hvordan jeg har levet mit liv, så kigger de på ’Klovn’, og så er det sådan noget ’Casper med de mange damer’. Og så må jeg minde folk om, at jeg de sidste 20 år har haft to kærester. Og nu er jeg blevet gift med den anden. Så måske farver det lidt en gang imellem – men det gør nu ikke noget«.
Hvad med dig Frank, hvordan mærker du folks forudindtagede opfattelse af dig?
Frank: »Jeg har ikke betalt en så høj pris, som Casper har, for alle har jo lidt ondt af mig. Sådan var det med serien i hvert fald, at når der så indimellem var et afsnit, hvor Frank fik det sidste ord, så blev jeg nærmest ringet op af folk i Jylland, der sagde, ’det var fandme godt, du gav ham én over snuden her i mandags, hvor er det dejligt at se’«.
Man beskytter dig mere?
Frank: »Ja, det passer mig fint. Igen… Jeg risikerer ikke så meget som Casper«.
Casper: »Nej, men vi udstiller jo os selv, og vi har jo åbenbart en glæde ved at gøre det. Frank udstiller også sig selv som en klovn, et fjols, og vi bruger vores kroppe og udseende. Alt bliver kørt på banen. Men vi har en glæde ved det – der er ikke nogen, der skal have ondt af os«.
Frank: »Jeg sidder på et tidspunkt i en damjolle i et havnebassin oppe i Holbæk, og så sætter et gear sig fast, så jeg tæver ind i en havnemole med fem knob. Og der kan jeg bare se, at mobilerne ryger frem inde på kajen. Og én siger, de-de-de-de-de-de-de-de (nynner ’Klovn’-melodien, red.). Sådan er det bare. Når jeg taber et glas et sted, er der nogen, der nynner den«.
Casper: »Hvis jeg taber et glas, så tror de, jeg har smidt det«.
Nu har vi et klip fra den nye film, hvor for eksempel en diskussion om ordet kussetud indgår. Gejler I hinanden op til at finde på sådan noget?
Frank: »Aarh, gejler hinanden op… Det lyder sååå…«
Casper: »Nej, det er jo ikke, fordi vi sådan nusser rundt«.
Frank: »Nej, vi nusser ikke rundt«.
Casper: »Nej, vi ægger ikke hinanden, synes du det?«
Frank: »Naaahaj, det synes jeg ikke«.
Casper: »Men altså kussetud – det var en af de første scener, vi lavede i Los Angeles. Men det var ikke skrevet ned. Det er ren improvisation, hvor Frank spørger, ’laver du noget frækt med de piger’. Og det synes jeg lyder virkelig… som en dum måde at sige det på, og så siger jeg, ’selvfølgelig laver jeg noget frækt med de piger’. Og så kommer der noget endnu mere idiotisk, og så siger jeg ’kussetud’. Og Frank ved ikke, hvad det er, da vi spiller det. Så må jeg jo forklare det«.
Frank: »Ja, men der var vist også et par takes, hvor jeg griner, tror jeg«.
Ja, hvor mange gange må I lave sådan noget?
Casper: »Vi prøver virkelig på ikke at grine. For det er jo ærgerligt«.
Frank: »Ja, det ødelægger scenen«.
Casper: »Der er en spændstighed, når man siger et eller andet dumt, og den anden reagerer ægte«.
Hvor kommer udtrykket ’kussetud’ fra?
Casper: »Det er noget, jeg selv har opfundet. Det er jo fordi…«
Frank: »Du har jo fået en kussetud på et tidspunkt«.
Casper: »Nej, jeg har aldrig fået en kussetud«.
Frank: »Men du har da snuset rundt dernede«.
Casper: Nej, nu bliver det… nu bliver det for meget«.
Frank: »Det er off the record! Casper har ikke haft sex, på noget tidspunkt«.
Casper: »Det var en frokostsamtale på et tidspunkt, hvor det startede med, at én sagde ordet ’tissekonehat’. Og så snakker vi om, hvad det er. Og så er det noget med at få tissekonen sat på panden, og samtalen kører derfra. Og så får jeg det ord ind i hovedet. Det er sammen med Arnefar, vi sidder nede på The Ivy«.
Frank: »Nå, så det er ikke tissekonen, der får en hat på«.
Casper: »Nej, det er dig, der får en tissekone som hat«.
Hvem er Arnefar?
Casper: »Ja, det er… Arnefar. Det er en fælles ven. Arnefar. Han skal faktisk have lidt credit for den kussetud der. Ordet sidder så fast, og i scenen er det eneste, jeg kan tænke på, det ord. Og så må jeg efter scenen finde ud af, hvad det er«.
Du siger tusse…
Casper (bryder hurtigt ind): »Nej, jeg siger ikke tussekud, det er noget helt andet«.
Nej, kussetud – men du siger det, fordi du tænker på tissekonehat?
Casper: »Vi har snakket tissekonehat, Arnefar og mig…«
Frank (bryder ind): »Vi er virkelig inde i processen nu, det er meget spændende…«
Casper: »… og så går det videre i den snak til, at når man får en tissekonehat, må det næste være en kussetud. Og så stopper samtalen. Og da jeg så siger det i scenen, nærmest ved en fejl, siger Frank: ’Hvad er det’? Og så siger jeg, det er, når man… Og så tre (laver en mærkelig lyd med munden, red.). Det giver jo ingen mening overhovedet«.
Frank: »Nej, deeet«.
Har du førstevalg til jakkesæt, Frank? I har det samme jakkesæt på, bare i forskellig farve og…
Foto: Thomas Sjørup
Casper (bryder ind): »Det har vi ikke! Og nu skal du faktisk høre…«
Frank: »Det er simpelthen så uheldigt«.
Casper: »Ingen koordinering«.
Frank: »Så uheldigt«.
Casper: »Det er så uheldigt. Jeg har faktisk en jakke, men jeg har ikke taget den på, fordi jeg lignede Frank. Sagt med al respekt«.
Men det er det samme jakkesæt?
Casper: »Nej, nej, det er forskellige mærker og det hele«.
Frank: »Ja«.
De ligner bare hinanden?
Frank: »Ja, men moden er, som moden er. Men det, der sker, er, at jeg jo ikke har noget selvstændigt tøjvalg. Casper har sendt mig en liste over det tøj, jeg skulle tage med til Cannes, fordi han på en eller anden måde ikke stoler på, at jeg kan selv (leder efter en sms på sin telefon, red.)… Den kommer her, jeg får tilsendt en liste på et tidspunkt«.
Casper: »Du har åbenbart ikke fulgt den«.
Frank: »Den er her. Jeg får at vide: ’Jakkesæt, vindjakke, fem poloer, tre skjorter, to par bukser, ikke jeans, badebukser, hvide sneaks. Ingen shorts! Soklet. Lang tynd jakke’. Det får jeg at vide, så jeg går direkte ned i butikken og køber det fra en ende af. For jeg er lidt usikker, og når Casper først har kastet sig ind i det, så tør jeg ikke tage selvstændige beslutninger«.
Casper: »Nu havde jeg jo brugt tid på det«.
Frank: »Så kommer der kraftedeme i forgårs klokken ni om aftenen en ny sms: ’Advarsel. Ny pakkeliste: Ingen sorte sko, ingen lang jakke, én trøje!«
Hvorfor må Frank ikke have shorts på?
Casper: »Det synes jeg ikke hører sig til«.
Frank: »Jeg har selv sneget et par med. Men jeg må kun gå rundt i dem i lejligheden«.
Casper: »Jaaamen, jeg synes ikke, man skal have… Altså, Mikkel (Nørgaard, filmens instruktør, red.) er meget fed med det, fordi shortsene og jakken matcher, men vi skal ikke gå med shorts, når vi ligesom er på arbejde«.
Er det symptomatisk, at Casper styrer det på den måde?
Casper: »Neej«.
Frank: »Modemæssigt styrer han alt, det gør han«.
Ingen hovedbeklædning?
Frank: »Jeg var lidt usikker på det, så jeg spurgte ham, men jeg fik et nej«.
Casper: »Men det var, fordi du ikke ville ligne figuren fra ’Klovn’, så sagde jeg, ’godt, så kører vi uden hat’«.
Hvis vi skal bevæge os lidt væk fra modesnakken…
Casper: »Nå, synes du? Nu har vi kørt kussetud og mode, lad os se, om der er andet«.
Mange vil forvente, I vil bryde tabuer med den nye film som i den første. Går I bevidst efter det?
Casper: »Nej, vi har ingen intentioner om at pisse folk af eller være grove. Det sker bare en gang imellem. Vi har lavet scener, vi synes er morsomme, og der er et par voldsomme scener i den nye, ligesom der var i etteren. Og det er vi glade for nu. Der er masser af sjov og ballade«.
I tænker vel lidt i det på den måde, at der også skal sælges nogle billetter?
Frank: »Det er ikke på den måde. Men selvfølgelig er man godt klar over, når der er en kødluns med noget ballade i, og så prøver man at få det fulde potentiale ud af det. Og det er da lykkedes et par gange, synes jeg. Men først og fremmest gør vi det for at more og først og fremmest for at more os selv. Der er ikke noget ønske om at give folk ubehag eller gøre dem kede af det«.
Hvor går grænsen for jer?
Casper: »Der, hvor det ikke passer i historien eller ikke er morsomt. Og det skal jo også helst gå ud over Frank og Casper. Det er ikke så sjovt, hvis det går ud over andre. Det skal ende med, at det er os, der får balladen«.
Lige for tiden ser vi flere serier, som går i fodsporene på ’Klovn’ – Jonatan Spangs ’Lillemand’ på TV 2 og snart Ditte Hansen og Louise Miertiz’ ’Ditte & Louise’ på DR. Hvordan har I det med det? Ville I hellere se, at folk gjorde noget helt andet?
Frank: »Det er da skønt. Vi følger jo også i fodsporene på nogle. Vi håber bare, at det bliver skide godt, så bliver der afsat endnu flere penge til comedy, en endnu større kage vi kan dele«.
Men oplever I, at der har været et tomrum på komedieseriefronten siden ’Klovn’?
Casper: »Det er svært for os at sige. Vi går ikke så meget op i, hvordan det går andre. Vi er mere interesserede i, hvad det næste interessante er. For det der med at spille sig selv…. nu kan vi ikke komme ud af det, men skulle vi starte en ny serie op, helt forfra, så ville vi ikke bruge det trick. Det er kørt, ikke? Vi er mere interesserede i at følge med i, hvad det næste, der kommer, er, og det har vi måske ikke helt set herhjemme endnu«.
Hvad bliver I inspireret af?
Casper: »Alt muligt. Det er både film og tv og teater, både i USA og England. Vi kigger på, hvad det er, der morer os. Lige nu er det en amerikansk tv-serie med Will Forte, ’Last Man on Earth’, som vi morer os meget over, for den er ikke klassisk eller virkelighedsbaseret«.
Frank: »Den er virkelig sådan high concept – comedy back to basics. Det morer vi os virkelig meget over. Den er så barnlig også«.
Casper: »Simpelthen så barnlig, og hovedpersonen er så ucharmerende, hvilket også er sjovt«.
Pusler I med et nyt tv-serie-projekt?
Casper: »Nej, det gør vi ikke«.
Frank: »Det er så hårdt at lave tv-serier«.
Casper: »Vi har faktisk lige skrevet en film«.
Hvad er det for en film?
Casper: »Det er… Det er ren fiktion«.
Frank: »Det er simpelthen for ringe til, at vi kan snakke om det«.
Casper: »Vi sætter nogle gange tre måneder af til hinanden, og så må vi se, hvad der kommer ud af det«.
Frank: »Vi er midt i det forløb nu«.
Casper: »Ja, og det bliver til et manuskript til en film. Om det bliver lavet eller kasseret, ved vi ikke. Men det har været en fornøjelse at lave«.
‘Klovn Forever’ får biografpremiere den 24. september.