Dagens tragedie
Dokumentarfilmen ’Amy’ om Amy Winehouse har allerede vakt kontroverser før premieren i Cannes, da den afdøde stjernes familie har taget kraftig afstand fra filmen.
Og man forstår da godt hvorfor, for i flere tilfælde er det hendes egen far, der sætter foden ned, når hendes managers og venner prøver at sende hende i rehabilitering. Det var ikke kun hende selv, der sagde nej til rehab, for som hun synger i sin signatursang, »I ain’t got the time, and if my daddy thinks I’m fine«.
Filmen er et grundigt og særdeles velfortalt portræt, der flot indkapsler hendes umiskendelige talent, karisma og originale stemme midt i en poptid, ligesom den viser berømmelsens pris og hendes nærmest provokerende insisteren på at leve livet i frit fald. Instruktør Asif Kapadia har fået fingrene i et væld af private videooptagelser, der tegner et intimt billede af den alt for tidligt afdøde brite, og han krydrer det med interviews fra alle, der har noget relevant at sige, men aldrig i kedelig talking head-stil.
I morgen skal jeg interviewe Kapadia, som tidligere har stået bag den glimrende ’Senna’ om den ligeledes tragisk tidligt afdøde Formel 1-mester, og det skal blive interessant at høre hans reaktion på Winehouse-familiens kritik. Det kan man læse i det næste Soundvenue.
Filmen får i øvrigt premiere herhjemme 30. juli. Glæd jer!
Dagens klovn
Jeg havde i dag fornøjelsen af at møde holdet bag den kommende ’Klovn Forever’, Casper Christensen, Frank Hvam og instruktør Mikkel Nørgaard.
Det er måske ikke helt selvindlysende, at et dansk filmhold tager til Cannes for at lade sig interviewe af danske journalister om en film, som ingen har set endnu. Men underholdende var det ikke desto mindre. Læs interviewet her.
Dagens Oscar-kandidat
Yorgos Lanthimos’ ’The Lobster’ satte fokus på samfundets omklamrende forventninger til, at parforholdet er den eneste rigtige levevej.
I dag fik Todd Haynes’ ’Carol’ så premiere, og her er det samfundets forestillinger om, hvad dette forhold så kan være, der bliver sat under lup. Cate Blanchetts dragende overklassekvinde, titlens Carol Aird, indleder i 50’ernes New York en flirt med Therese (Rooney Mara), en ung, smuk og uskyldig ansat i en legetøjsbutik. Carol er ved at blive skilt, og mens hendes eks-mand bruger mistanken om de lesbiske affærer til at sikre sig forældremyndigheden over deres pige som følge af »the immorality clause«, bliver den selvsikre ældre kvinde en katalysator for fotografspiren Therese til at finde sin identitet.
Det er Haynes’ første siden Bob Dylan-filmen ’I’m Not There’ fra 2007 og en tilbagevenden til den elegante periodeskildring med fokus på forbudt kærlighed, der var i centrum for hans ’Far From Heaven’ (dels homoseksualitet, dels et forhold mellem en hvid kvinde og en sort mand), dog uden dennes overbygning af pastiche.
’Carol’, der bygger på en Patricia Highsmith-roman, er simpelthen en formfuldendt film. En udsøgt scenografi. Sublimt fotograferet med nænsomme iagttagelser af de to kvinders tålmodige nærmen sig hinanden, hvor den mindste berøring siger mere end 1000 sexscener (sådan én er der dog også, og den er præcis så elegant udført, som man kunne forvente). Et glimrende score af Carter Burwell i stil med hans arbejde på HBO-miniserierne ’Mildred Pierce’ (også lavet af Todd Haynes) og ’Olive Kitteridge’. Og to fantastiske skuespilpræstationer af Cate Blanchett og Rooney Mara, der begge spiller sig solidt ind i kapløbet om næste års Oscar. Det samme gælder i øvrigt filmen.
’Carol’ er Todd Haynes tilbage i velkendt territorium, men måske også et slags svendestykke.
Dagens oversavning
Hvert år på festivalen er der en film, som alle kritikere samles om at elske at hade. I år tilfalder æren Gus Vant Sants ’The Sea of Trees’, der med Matthew McConaughey i hovedrollen og en historie om en mand, der rejser til Japan for at tage livet af sig selv i den såkaldte selvmordsskov ellers lød lovende.
Selv missede jeg filmen på grund af en nedslående lang kø, der gjorde livet svært for os med det blå pressekort, og stor var min egoistiske lettelse derfor over at se, at det næppe bliver Van Sants anden guldpalmevinder efter den mesterlige ’Elephant’ i 2003.
’The Sea of Trees’ blev buhet ud ved pressevisningen, og kort efter blev den slet og ret slagtet på Twitter, hvor folk anklagede den for at være lommefilosofisk og sentimental. Hos The Guardian havde chefanmelder Peter Bradshaw utvivlsomt en fest med at nedsave filmen i en ét-stjernet anmeldelse. Av.
Hver dag opdaterer vi med vores bud på, hvem der er Guldpalmefavorit i dette øjeblik.
Guldpalmefavorit lige nu: ’Carol’
Læs også: Cannes dag 3 – Woody Allen skuffer, Colin Farell glimrer
Læs også: Alt om Cannes Film Festival