Hvert år offentliggør det amerikanske finansmedie Forbes sin liste over verdens bedst betalte skuespillere. De seneste to år har Robert Downey Jr. toppet rangeringen – og det gør han igen i år.
Når man tænker på, at ‘Iron Man’-skuespilleren for 15 år siden var i spjældet på grund af besiddelse af stoffer, er det vel egentlig ok at have hevet 80 millioner dollars – over en halv milliard kroner – i land fra 1. juni 2014 og et år frem.
For første gang har Forbes inkluderet stjerner fra andre filmindustrier end Hollywood i regnestykket, og det har resulteret i tre Bollywood-topnavne i top 10. Samtidig er Jackie Chan, der tjener de fleste af sine penge på actionfilm i Hong Kong, strøget helt op som nr. 2 på listen.
Selvom mange har været i gang med at lægge Adam Sandlers karriere i graven efter adskillige flops, må man endvidere konstatere, at det ikke er noget, han mærker synderlig på bankkontoen.
Listen består af mandlige skuespillere – de kvindelige følger formentlig en af de nærmeste dage.
1. Robert Downey Jr. — 80 millioner dollars
2. Jackie Chan — 50 millioner dollars
3. Vin Diesel — 47
4. Bradley Cooper — 41,5
5. Adam Sandler — 41
6. Tom Cruise — 40
7. Amitabh Bachchan — 33,5
8. Salman Khan — 33,5
9. Akshay Kumar — 32,5
10. Mark Wahlberg — 32
11. Dwayne ‘The Rock’ Johnson – 31,5
12. Johnny Depp – 30
13. Leonardo DiCaprio – 29
14. Channing Tatum – 29
15. Chris Hemsworth – 27
16. Daniel Craig – 27
17. Matthew McConaughey – 26,5
18. Shak Rukh Khan – 26
19. Will Smith – 26
20. Matt Damon – 25
21. Hugh Jackman – 23
22. Ben Affleck – 19,5
23. Liam Neeson – 19,5
24. Chow Yun-fat – 18
25. Russell Crowe – 18
26. Seth Rogen – 17
27. George Clooney – 16,5
28. Brad Pitt – 16
29. Jonah Hill – 16
30. Will Ferrell – 15
31. Ranbir Kapoor – 15
32. Chris Evans – 13,5
33. Chris Pratt – 13
34. Andy Lau – 13