Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
En af sæsonens mest ventede film er utvivlsomt Quentin Tarantinos western ‘The Hateful Eight’. Først ville han lave den, så lagde han den i graven, da manuskriptet blev lækket, og så skrev han slutningen om og satte skibet i søen igen.
En stjerneparade anført af Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Walton Goggins, Tim Roth, Jennifer Jason Leigh, Bruce Dern, Demian Bichir og Zoë Bell er på rollelisten i filmen, der handler om en gruppe dusørjægere, som sner inde sammen i et hus.
Nu er den første teasertrailer endelig i luften, og den vidner om en film, der ikke kunne have været instrueret af andre end den efterhånden 52-årige Tarantino. ‘The Hateful Eight’ får dansk premiere 7. januar.