Video: Bill Hader og Fred Armisen tager tykt pis på Vices gonzo-dokumentarstil

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Documentary Now! er navnet på amerikanske IFC’s nye, dybdeborende dokumentarserie.

Hver torsdag fra i morgen, 20. august, vil der blive frigivet et nyt kapitel i en række af i alt seksafslørende dokumentarer, som vil gå bag om historier, der blandt andet omhandler narkokriminalitet, rockhistorie, justitsmord. Alle vigtige historiske begivenheder – som aldrig nogensinde har fundet sted. Det er med andre ord for sjov og ballade.

Documentary Now! burde vel egentligt hedde Mockumentary Now!, for det er, hvad det er. Seks parodier på velkendte stilarter inden for dokumentargenren.

Du kan allerede nu se en snigpremiere på andet afsnit i serien, nemlig narkobaron-jagt-dokumentaren: ‘Dronez: The Hunt For El Chingon’, der kærligt og præcist spoofer VICE Magazines skødeløse rock’n’roll-journalistiske stil, hvori mere eller mindre kvalificerede hipsterjournalister med livet som indsats sendes ud til verdens brændpunkter for at få de vildeste historier med hjem. VICE er dog medafsender på sketchen sammen med IFC og derfor også med på legen.

Helen Mirren (!) er vært for løjerne, og Fred Armisen (‘Saturday Night Live’, ‘Portlandia’) og Bill Hader (‘Saturday Night Live’, ‘Knocked Up’, ‘Superbad’) udfylder hovedrollerne i de faktafattige beretninger. Der er et par festlige og komplet løgnagtige torsdage i vente.

Kenneth Sarup er fast comedy-skribent for Soundvenue.

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med