Trailer: Benedict Cumberbatch og Martin Freeman rejser tilbage i tiden i kommende ‘Sherlock’-afsnit

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den britiske kæmpesucces ‘Sherlock’ har indtil videre affødt tre sæsoner, og mens en fjerde er på vej, kan fans fordrive ventetiden med et enkeltstående og meget alternativt juleafsnit, der netop har fået en trailer.

I afsnittet har seriens forfattere placeret mesterdetektiven Sherlock Holmes (Benedict Cumberbatch) og assistenten John Watson (Martin Freeman) i den oprindelige, victorianske setting i slutningen af 1800-tallet, der i sin tid gjorde makkerparret verdenskendt i forfatteren Arthur Conan Doyles bøger.

I den forbindelse er der selvfølgelig blevet plads til masser af hestevognsridning, kraftige overskæg og ikke mindst Holmes’ legendariske deerstalker-hat, for som Watson påpeger over for den modvillige mesterdetektiv:

»You’re Sherlock Holmes – wear the damn hat!«

Det alternative afsnit har en vanlig ‘Sherlock’-spilletid på lige godt halvanden time, men seriens bagmænd har tydeligt understreget, at de nye (eller gamle) omgivelser ikke er en del af ‘Sherlock’s gennemgående storyline, og at den efterfølgende sæson fire på velkendt vis vil foregå i nutiden. Hvornår afsnittet rammer tv-stuerne, vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af