Hillary Clinton har travlt med at sikre sig nomineringen som demokratisk præsidentkandidat, men hun har åbenbart også tid til at se en masse tv-serier.
Det fortalte hun under sit besøg hos Stephen Colbert tirsdag aften, hvor talkshowværten – som den hårdtslående journalist, han er – udfrittede hende om, hvilke serier der bliver binget hos familien Clinton.
Og ikke så overraskende er Hillary og Bill glade for serier, der bevæger sig i den politiske sfære – ‘House of Cards’, ‘The Good Wife’ og, måske sjovest, ‘Madam Secretary’, hvor Téa Leoni spiller en udenrigsminister tydeligt inspireret af netop Hillary Clinton.
I interviewet hos Colbert blev der dog ikke kun talt om tv-serier, men også om mindre vigtige ting som, hvad er det nu det hedder… politik. Se denne del nedenfor.