Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Som synet af en grå DeLorean i gadebilledet eller internettets ord måske allerede har fortalt dig, er det ‘Tilbage til fremtiden’-dag i dag.
I Robert Zemeckis’ højtelskede sci-fi-klassiker fra 1985 rejste Marty McFly nemlig frem i tiden med hjælp fra professoren Doc Brown, og dagen, han pludselig befandt sig i, var såmænd 21. oktober 2015.
Og mens det opfindsomme internet bugner af hyldesthilsener og påfund, er skuespilleren Christopher Lloyd – der gav den som Doc i de tre ‘Tilbage til fremtiden’-film – ganske klar i mælet i sin dagsaktuelle videohilsen:
»Din fremtid er, hvad du gør den til– så gør den god!«, lyder det fra 76-årige Lloyd, der i dagens anledning var trukket i den hvide kittel og havde uglet håret, som vi kender det.