Se det første billede af Liam Neeson fra Martin Scorseses hjertebarn, ‘Silence’

Se det første billede af Liam Neeson fra Martin Scorseses hjertebarn, ‘Silence’

Instruktørlegenden Martin Scorsese har mange jern i ilden – blandt andet den stjernespækkede  ‘The Irishman’, seriemorderthrilleren ‘The Devil in the White City’ og to ambitiøse biopics – men skal man tro den 72-årige maestro, så har én film højere prioritet end alt andet: ‘Silence’.

Filmen, som Scorsese i flere sammenhænge har kaldt sit »passion project«, og som han har forsøgt at få i kassen siden 2009 (dengang var Daniel Day-Lewis og Benicio Del Toro på tale til hovedrollerne), er i øjeblikket ved at blive klippet færdig, og nu får vi så et smugkig på Liam Neesons rolle i filmen, der for første gang siden ‘Gangs of New York’ (2002) forener Neeson og Scorsese.

‘Silence’ er baseret på japanske Shūsaku Endōs roman af samme navn og handler om to præster (Andrew Garfield og Liam Neeson), der i midten af det 17. århundrede sendes til Japan for at sprede deres kristne budskaber, og som møder vold, trusler og forfølgelse på deres vej.

Filmen, der også har ‘Girls’-stjernen Adam Driver på rollelisten, skrives af Scorseses ‘Gangs of New York’-manuskriptforfatter Jay Cocks og forventes at få premiere i 2016.

Se billedet i sin fulde størrelse her:

Silence

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af