‘The Bastard Executioner’ sæson 1
På papiret giver ‘The Bastard Executioner’ god mening. FX har skelet til den kommercielle succes for serier som ‘Game of Thrones’ og ‘Vikings’. Og at få Kurt Sutter — manden bag kanalens største succes, ‘Sons of Anarchy’ — til at stable en blodig middelaldersaga på benene, har virket som en logisk idé.
At dømme ud fra de tre første episoder af ‘The Bastard Executioner’, som foregår i Wales i det 14. århundrede, er der en del paralleller til den Shakespeare’ske biker-sæbeopera ‘Sons of Anarchy’. Begge serier involverer en voldsom mængde testosteron. Store mænd med fuldskæg, der kalder hinanden ‘bror’, regelmæssige slåskampe, hviskende alvorssnakke og blodige opgør. Plottet drives primært fremad af skiftende alliancer og svinestreger, der kalder på hævntogter. Der er sexscener og læder-outfits til overflod og Katey Sagal fra ’Sons of Anarchy’ (og Kurt Sutters hustru) i en central rolle.
‘The Bastard Executioner’ følger Wilkin Brattle (Lee Jones), en tidligere engelsk soldat under Kong Edward den 1., som har trukket sig tilbage til en anonym tilværelse som landmand med sin familie. Han trækkes dog ind i et oprør mod den lokale baron og dennes rådgiver, Milus (Stephen Moyer). Gennem tragiske omstændigheder ender Wilkin med at give sig ud for at være landsbyens nye bøddel, mens han lever dør til dør med fjender, som han planlægger en grusom hævn mod.
Blodet flyder i det hele taget i en lind strøm i Sutters nye serie. Hoveder og lemmer hugges af i ét væk, kvinder og børn myrdes bestialsk, og fjender tortureres sadistisk. Det er dog, som om blodbadet forsøger at dække over, hvor kedeligt plottet og intetsigende karaktererne er.
Lee Jones er meget lidt karismatisk som Wilkin, og de fleste andre karakterer er helt uinteressante. Kun Stephen Moyer som Milus (en snu og ondskabsfuld skurk, der minder en del om Clay fra ‘Sons of Anarchy’) falder ikke helt igennem.
Med castingen af Katey Sagal som heksen Annora går det fra kedsommeligt til ufrivilligt komisk. Sagal spiller en mystisk, overnaturlig karakter, der leverer kryptiske sætninger med en rædselsfuld slavisk accent, som ville passe godt ind i en gammel gyser.
Tricket med at fade til sort-hvid lige før reklamerne er billigt og grimt, og Wilkins hallucinationer med skarpt lys, engle og drager føles fortærskede.
FX har tilsyneladende haft stor tiltro til Kurt Sutter, som især imponerede i de tidlige sæsoner af ‘Sons of Anarchy’. Men med ‘The Bastard Executioner’ tager formkurven et styrtdyk for forfatteren, og det er svært at forestille sig, at FX vil producere en sæson til.
Kort sagt:
Kurt Sutters nye middelalderserie er blodig, men plaget af kedelige karakterer og et klichefyldt plot. Lighederne med ‘Sons of Anarchy’ er mange, men kvaliteten ligger langt under Sutters biker-hit.
Anmeldelsen er baseret på de tre første episoder.