2015 var et overflødighedshorn af fremragende tv, og vi måtte dræbe indtil flere darlings, da vi skulle indsnævre feltet til årets 20 bedste serier. Her er første del.
20. ’Rectify’ sæson 3
Hovedforfatter: Ray McKinnon
Sammen med ’The Leftovers’ er ’Rectify’ nok den serie på tv lige nu, der bedst formår at skabe prægnante symboler, som indkapsler karakterernes sindstilstand, uden at det bliver søgt eller overgjort.
I sæson tre af serien om Daniel Holden, der bliver løsladt fra dødsgangen efter 19 år og skal forsøge at finde sin plads i verden og blandt de mennesker, der henholdsvis hader og elsker ham, er et af de stærkeste symboler en swimmingpool. Daniel bliver ansat til at male den i håb om fylde mening i sit liv, og han går til det med en usædvanlig omhu og tålmodighed – som et menneske, der ikke længere gør ting halvt, og som har lettere ved at forholde sig til en så konkret banal opgave end til de dobbelttungede motiver, der tynger menneskene omkring ham.
Swimmingpoolmetaforen kunne sagtens være symbol på hele sæsonen, for den holdt ’Rectify’ flot niveau i sæson 3. Og mod slutningen bevægede Daniel Holdens tumultariske liv sig samtidig i en spændende ny retning, der lover godt for næste sæson.
19. ’Norskov’ sæson 1
Hovedforfatter: Dunja Gry Jensen
Seertallene var for dårlige til, at TV 2 ville forlænge deres bedste dramaserie til dato, ’Norskov’, med en ny sæson, og Dunja Gry Jensens fortælling om narko og byudvikling i Nordjylland sluttede derfor ærgerligt brat. Det er derfor også vores sidste chance for at slå et slag for serien, og den skal vi ikke sidde overhørig: Med naturalistisk dialog, glimrende karakterskildring og underspillet krimiplot var ’Norskov’ en forfriskende variation over nordic noir-skabelon.
I de bærende roller udmærkede særligt Jakob Ulrik Lohmann som moralsk tvivlsomme entreprenør, Mathias Käki Jørgensen som svigtet ishockeyhåb, Anne Sofie Espersen som presset borgmesterfrue og Henrik Birch som humoristisk politi-sidekick sig i stærkt karrierefremmende præstationer. Og mens DR som regel løber med den globale serieopmærksomhed, var det altså i år TV 2, der skabte (og dræbte) en fortælling af international kaliber.
18. ’Inside Amy Schumer’ sæson 3
Hovedforfatter: Amy Schumer m.fl.
Man har ikke været meget på internettet i 2015, hvis man ikke er stødt på Amy Schumer. Kombinationen af ’Trainwreck’, som hun skrev og spillede hovedrollen i, og hendes hidtil mest skarpskårne sæson af sketchshowet ’Inside Amy Schumer’ gjorde hende med et trylleslag til Hollywoods mest eftertragtede komiske profil.
De to første sæsoner af Comedy Central-showet havde mange af de samme elementer, som nu har gjort Schumer til et fænomen (kønskritik, ublufærdig humor, masser af sex), men i tredje sæson rykkede hun det hele en liga op med de fænomenale, kendisbesøgte sketches ’Last fuckable day’, ’Football Town Nights’ og ikke mindst den uhyre gennemførte ’12 Angry Men Inside Amy Schumer’, som vil gå over i tv-historien.
Af og til synes Schumer at jage den politiske pointe hårdere end det komiske pun, men kedelig er hun aldrig. Vi er spændte på, hvor hun kan rykke tingene hen i sæson 4.
17. ’The Leftovers’ sæson 2
Hovedforfatter: Damon Lindelof
Ingen serie på tv lige nu formår som Damon Lindelofs enigmatiske ’The Leftovers’ at tage fusen på én. Hvor mange gange har man i denne sæson 2 ikke været godt og grundigt perpleks, når et afsnit tog afsæt et helt andet sted, end det forrige sluttede? Hvor mange serier tør som ’The Leftovers’ at dedikere hele afsnit til at gå i dybden med ét hjørne af fortællingen og lade alt andet vente? Og hvor mange andre formår i sidste ende at binde alle trådene sammen, så man taber næse og mund?
I sæson 2 skruede Lindelof – ikke længere bundet af Tom Perrottas forlæg, der var udtømt efter første sæson – op for mærkværdighederne i fortællingen om en verden, hvor to procent af befolkningen pludselig er forsvundet. Det var af og til lige på kanten af den fortænkte choksøgen, som i længden underminerede Lindelofs tidligere serie, ’Lost’, men man tilgiver alt, fordi ’The Leftovers’ samtidig er en af de mest filmiske værker på tv lige nu. En opvisning i show don’t tell og i mystik, der pirrer og ikke bare forvirrer.
16. ’Mr. Robot’ sæson 1
Hovedforfatter: Sam Esmail
Blandt årets dramaproduktioner var Sam Esmails serie den måske mest interessante nytilføjelse. Den pirrende fortælling om en ensom hacker, der bliver opsøgt af den mystiske Mr. Robot, som vil have hans hjælp til at omstyrte den altdominerende virksomhed E Corp, ramte zeitgeisten i en æra af Anonymous og uigennemtrængelige konglomerater.
Serien udmærkede sig med en gennemført visuel stil, der dyrkede det subjektive perspektiv og de virkelighedsforvrængende framings til perfektion. Der var noget lidt 90’er-agtigt over de mange twists, men serien lykkedes forbløffende godt med de fleste, og i hovedrollen var Rami Malek en regulær åbenbaring. Det skal blive interessant at se, om den unge hovedforfatter kan holde kvaliteten i opfølgeren.
15. ’Togetherness’ sæson 1
Hovedforfatter: Jay Duplass, Mark Duplass, Steve Zissis
Hvorfor så seriøse? Mens den timelange dramaserie ofte er i overhængende fare for at kvæles i egen alvor, har flere serier i halvtimesformatet fundet en sprudlende, bittersød balance mellem grin og gråd. Et af pragteksemplarerne er Duplass-brødrenes ’Togetherness’, en både tåkrummende pinlig og filterløst ærlig skildring af fire venner i midtvejskrise, komplet med dårlig sex, vigende hårgrænser og bristede drømme. Lykken er ikke let at finde i det moderne liv, men vi kan lige så godt grine, mens vi famler i blinde.
14. ’Better Call Saul’ sæson 1
Hovedforfatter: Vince Gilligan, Peter Gould
Endelig en dramaserie, der formåede at slutte på toppen, tænkte man, da ’Breaking Bad’ satte punktum i femte sæson. Men skaberen Vince Gilligan kunne ikke slippe sit hjertebarn helt. Hans spin-off-serie om den lusede advokat Saul Goodman bekræftede fordommene i de første afsnit, der lugtede fælt af ’Breaking Bad’ light, men efterhånden som advokaten fik sat skub i sin svindel og humbug fandt serien sin egen stemme og voksede sig stærk med en fænomenal Bob Odenkirk i brydningsfeltet mellem lurendrejer og advokataspirant.
13. ’Louie’ sæson 5
Hovedforfatter: Louis C.K.
Efter en svingende sæson 4, hvor Louies forhold til en umælende ukrainsk kvinde blev trukket i langdrag, var Louie tilbage i storform. På en måde var ambitionerne sænket en smule – mindre historier, flere vignetter – men samtidig stod det klart, at det netop er her, Louis C.K. excellerer: I den henslængte struktur, hvor Louies overraskende møder med mærkværdige fremmede sætter hans selvvalgte isolation på prøve.
Sæson 5 var fyldt til randen med C.K.’s forkærlighed for surrealisme (Louie har slemme mareridt om et monster med kæmpekaninhoved), kompliceret kærlighed (forholdet til Pamela svinger fra yderlighed til yderlighed) og latrinær humor (Louie skider på gaden, mens han råber »don’t look at me!« til sine døtre).
Kulminationen var en sært rørende standup-tour, hvor Louie efterhånden begyndte at kigge indad, og som endte i en for serien usædvanligt chokerende konklusion.
12. ’Looking’ sæson 2
Hovedforfatter: Michael Lannan
Man kan kun ærgre sig over, at HBO’s halvtimesserie om tre homoseksuelle venner i San Francisco blev aflyst efter anden sæson. Her fandt serien nemlig virkelig tonen som et nuanceret karakterportræt, der kan og vil en masse andet end venindeserien ’Girls’ og dennes mere karikerede undertoner. ’Looking’ er dybest set en dramaserie i komedieklæder, og det klæder den, når den ikke foregiver andet.
Patrick, Agustín og Doms jagt på kærligheden og lykken føltes som en stærkt vedkommende generationsskildring af storbyunge, der har alle kort på hånden, men har svært ved at spille dem rigtigt. Mens Patrick (og hans forhold til Richie) var mest interessant skåret i første sæson, kom der mere kød på Agustín og Dom i sæson 2, hvor også veninden Doris blev et elskeligt ublu bekendtskab.
’Looking’ bliver rundet af med en enkeltstående tv-film – bedre end ingenting.
11. ‘Catastrophe’ sæson 1 og 2
Hovedforfattere: Rob Delaney og Sharon Horgan
Ved første øjekast er denne britiske sag en florlet bagatel om en amerikansk mand og en engelsk kvinde, der går til den i kanen over en fornøjelig weekend og uventet får en graviditet ud af anstrengelserne. Men kemien mellem Rob Delaney og Sharon Horgan er bare så fandens skarp og dialogen så hysterisk morsom, at ‘Catastrophe’ alligevel bliver stående som en af tidens mest forrygende komedieserier.
Læs også: Årets bedste tv-serier, 10-1
Læs også: Årets bedste film – top 10-1