Nye godbidder i (formentlig) sidste trailer til ‘Star Wars: The Force Awakens’

Vi har for længst mistet overblikket over den linde strøm af teasers og trailers til ‘Star Wars: The Force Awakens’, der stadig skyller ind over internettet, men med under en uge til verdenspremieren kan vi måske – måske – udråbe ovenstående til den definitivt sidste trailer for årets måske mest imødesete film.

Og selvom vi har set det meste før, er der også nye klip iblandt – blandt andet BB-8-droiden der kastes hjælpeløst omkring i den roterende Millenium-falk, to nye replikker fra Oscar Isaac (»We got a lot of company!«), John Boyega ved luftkanonen og ikke mindst afsløringen af et nyt, bemærkelsesværdigt Stormtrooper-våben 1.27 inde i traileren.

‘Star Wars: The Force Awakens’ har premiere 16. december.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af