Se den magiske teaser for Steven Spielbergs Roald Dahl-filmatisering ’The BFG’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis den biografaktuelle Oscar-bejler ‘Spionernes bro’ beviser noget, er det, at Steven Spielberg stadig er blandt Hollywoods skarpeste håndværkere. Hvor hans fortællinger ofte storflirter med det sentimentale, fornægter hans kærlighed til den store filmeskapisme sig ikke, hvad end han levendegør svundne historiske epoker eller magiske, fremmede verdener.

Med filmatiseringen af Roald Dahl-klassikeren ’The BFG’ (dansk: ’Den store venlige kæmpe’) retter han sigtet mod de yngre målgrupper i fortællingen om venskabet mellem en lille pige og en godhjertet kæmpe.

I den første teaser til filmen lader Spielberg elegant kameraet svæve igennem Londons blåtonede nat, hvor tågen er tung, og uhyrer lurer i krogene. Selv om introduktionen af kæmpernes rige udskydes til en senere trailer, afslører et par pirrende glimt af titelfiguren, at der er kælet for de visuelle effekter.

Den nyligt afdøde ‘E.T.’-forfatter Melissa Mathison har skrevet manuskriptet til ’The BFG’, der foruden debutanten Ruby Barnhill som pigen Sophie og Mark Rylance (‘Spionernes bro’) som den venlige kæmpe har Rebecca Hall (‘The Prestige’) og Bill Hader (‘Trainwreck’) i bærende roller.

Filmen får dansk biografpremiere den 21. juli.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af