Fra 1987 til 1995 kunne man følger familien Tanner i tv-serien ’Full House’, hvor det hektiske familieliv og de skæve karakterer gav anledning til klapsalver og dåselatter.
Netflix har som bekendt besluttet at lave en spinoff på serien, ’Fuller House’, og nu er en ny teaser i luften, hvor vi for første gang møder den eksplosivt voksende familie i deres velkendte stue.
Teaseren byder på gensyn med velkendte karakterer fra originalen såsom de tre voksne herrer Jesse (John Stamos), Joey (Dave Coulier) og Danny (Bob Saget), men de dukker dog kun op som gæstestjerner fra tid til anden.
Seriens egentlige omdrejningspunkt bliver i stedet den nu voksne datter D.J. Tanner (Candace Cameron Bure), der ligesom sin far for næsten 20 år siden er blevet enke og bor i San Fransisco.
Netflixs revitalisering af ‘Fuller House’ får premiere den 26. februar med 13 afsnit.