Hvor kategoriens mandlige pendant ofte bugner af talent, så skorter det desværre ofte på slagkraftige hovedroller i det kvindelige nomineringsfelt, primært af den simple grund, at der ikke skrives tilpas mange gode hovedroller til kvinder inden for Hollywoodsystemet.
I år synes situationen noget anderledes. Mange vil endog mene, at kvindefeltet er stærkere end mændenes. Kategoriforvirringen stikker sit grimme fjæs frem og gør forudsigelsen vanskelig, men vi vover alligevel pelsen…
Den helt sikre nr. 1: Brie Larson (’Room’)
Brie Larson har tidligere været tæt på at blive nomineret for indiefilmen ’Short Term 12’, men står til et regulært gennembrud for den rolle, de fleste iagttagere regner med kan hjemtage årets Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, nemlig som moren (’Joy Newsome’) i dramaet ’Room’, hvis hele første akt udspiller sig i det lille værelse, hvor mor og søn er indespærret.
Larson har vundet hovedparten af årets kritikerpriser (godt og vel 15 af slagsen) og har fået alle de relevante precursor-nomineringer (SAG, GG, CC, BAFTA). Hun satte trumf på ved at vinde en Golden Globe for bedste kvindelige hovedrolle i et drama, hvilket er værd at bemærke, eftersom Golden Globes-komiteen traditionelt hælder mod at begave mere etablerede stjerner med sine hovedpriser.
Akademiet er til gengæld tilbøjelig til at give unge skuespillerinder chancen i denne kategori, da man ikke skal undervurdere værdien af, at ældre mænd godt kan lide at se på unge, smukke kvinder. Sad, but true.
Sandsynlighed for en nominering: 100 %
Den helt sikre nr. 2: Saoirse Ronan (’Brooklyn’)
Ronan (med det specielle fornavn, der vist nok udtales noget i retning af ’Ser-sha’) opnåede karrierens første nominering allerede som 12-årig for sin birolle i ’Atonement’.
Nu vender hun med meget stor sandsynlighed tilbage i oscarspillet for sin altdominerende hovedrolle i den litterære filmatisering ’Brooklyn’ (baseret på en bog af den irske forfatter Colm Toibin) om en ung immigrantkvindes liv og levned i 1950’ernes New York med kærlighed og andre trakasserier.
Ronan har fået stor ros for sin præstation og blandt andet hjemtaget priser fra toneangivende kritikersammenslutninger som New York og San Francisco. Hun er Larsons største trussel, ikke mindst fordi hun nok er et mere kendt ansigt end sin kollega. Hendes største problem kan være, at ’Brooklyn’ er en tvivlsom spiller i bedste film-kategorien (men Larsons ’Room’ er omvendt heller ikke på sikker grund i den sammenhæng).
Sandsynlighed for en nominering: 90 %
Den næsten sikre: Cate Blanchett (’Carol’)
Blanchett vandt en Oscar for bare to sæsoner siden (for ’Blue Jasmine’), så hun er næppe i spil til karrierens tredje allerede nu, men at opnå en nominering burde ikke være et problem.
Hun har i tilgift til sublime anmeldelser (for både film og egen præstation) scoret alle de vigtige precursor-nomineringer, så det eneste lille spørgsmålstegn til hendes nominering knytter sig til det faktum, at Akademiet måske ikke følger trop med Harvey Weinsteins forsøg på at føre kampagne for Blanchett i hovedrolle og medspiller Rooney Mara i birolle (de er begge ret indlysende hovedroller i filmen).
Hvis Akademiet vælger at gøre op med Weinsteins kategorifusk, så kan Mara tænkes at blive en stor konkurrent til sin medspiller, og spørgsmålet er i så fald, om der bliver plads til begge skuespillerinder i samme kategori? Det er ikke set siden Geena Davis og Susan Sarandon for ’Thelma and Louise’ for over 20 år siden.
Hvis alt går som præsten (og Weinstein) prædiker, får Blanchett sin nominering, men man må altså tage sine forbehold, indtil nomineringen er en fuldbyrdet realitet…
Sandsynlighed for en nominering: 75 %
De resterende to pladser går til:
Charlotte Rampling (’45 Years’)
Jeg har det lidt sådan med Ramplings rolle i Andrew Haighs fornemme kammerspil af en ægteskabshistorie, ’45 Years’, at hvis medlemmerne får taget sig sammen til at se filmen (der efter sigende skulle være sendt ud som såkaldt screener til samtlige medlemmer), så vil de også stemme på hende i tilpas grad til, at nomineringen er sikret.
Hun er så forbandet god, og rollen vækker så mange følelser i sit publikum, at jeg vælger at tro på, at Akademiet ikke vil overse hende.
Når det er sagt, så har Rampling ikke scoret en eneste af de fire strømpilsgivende precursor-nomineringer, ikke en gang en BAFTA-nominering på sin egen hjemmebane.
Det kan skyldes flere ting: At medlemmerne ikke i tilstrækkelig grad fik set filmen i tide (den har kun haft premiere ganske få steder i USA), og at de nævnte forbund har en tendens til at stemme lidt mere efter ’guld og glamour’ end Akademiet, der som regel ikke er bange for at invitere en eller to arthouse-kandidater ind i varmen i hovedrollekategorierne.
Men hvordan forklarer man så BAFTA-snubbet? Måske ved at pege på, at BAFTA ofte synes meget forhippet på at efterligne det, de tror Oscar er mest til (det kostede fx også Timothy Spall en ventet hjemmebanenominering sidste år for bedste mandlige hovedrolle for ’Mr. Turner’). Jeg vælger – delvist imod sund fornuft – at forvente det eneste rimelige udkomme: Rampling opnår sin nominering.
Sandsynlighed for en nominering: 50 %
Jennifer Lawrence (’Joy’)
Klarer Amerikas kæledægge skærene? Det tror jeg faktisk akkurat, at hun gør. Båret af en enorm personlig popularitet og velvilje mere end den film (den forholdsvis kritikernedsablede ’Joy’), hun repræsenterer. De fleste er enige om, at Lawrence er grunden til at se David O. Russells seneste film, men når en film får så mange drøje hug, så skader det uvægerligt filmens hovedrolles chancer betragteligt – stor filmstjerne eller ej.
Jeg tror, hun klarer den, hvilket hendes precursor-succes da også vidner om (hun har scoret både ved SAG, GG og CC), men der er ingen tvivl om, at filmens momentum er i frit fald, og det kan koste Lawrence det, der før filmens premiere lignede en sikker nominering. Det indtryk bekræftes af hendes manglende BAFTA-nominering.
Hendes sejr i Golden Globes-kategorien for bedste kvindelige hovedrolle i en komedie/musical skal der ikke lægges særlig meget i. Golden Globes-komiteen elsker store stjerner, og Lawrence var ikke oppe imod nogen af sine stærkeste Oscarkonkurrenter i nichekategorien for komedie/musical.
Sandsynlighed for en nominering: 50 %
Alternativer
Lad mig sige det sådan: Hvis Akademiet vælger at se stort på det faktum, at både Alicia Vikander (’The Danish Girl’) og Rooney Mara (’Carol’) fører kampagne for en birollenominering (hvilket i begges tilfælde udgør klokkeklar kategorifusk), så tror jeg, at mindst en af dem (og potentielt dem begge) bliver nomineret og det vil så formentlig ske på bekostning af enten Rampling eller Lawrence (eller dem begge).
Vikander har således nu både opnået hovedrollenomineringer fra Golden Globes og BAFTA, så sandsynligheden for, at det også sker i Oscarsammenhæng, er dramatisk stigende…
Hvis Vikander og Mara bliver nomineret for birolle, så ser jeg Charlize Theron (’Mad Max: Fury Road’) som den eneste reelle trussel til Lawrence og Rampling. ’Mad Max: Fury Road’ synes at have oparbejdet så kraftigt et momentum, at det slet ikke kan udelukkes, at Theron rider med på moderfilmens kraftige medgangsbølge.
BAFTA gav en livline i Awards-sammenhæng til Dame Maggie Smith (’The Lady in the Van’) for en film, der har gjort absolut intet indtryk i USA, og derfor vil hendes kandidatur udelukkende føre til en nominering, hvis det store britiske kontingent i Akademiet støtter overvældende stærkt op om hende. Det tror jeg trods alt er et longshot.
Mit bud på de fem nominerede:
Brie Larson
Saoirse Ronan
Cate Blanchett
Charlotte Rampling
Jennifer Lawrence eller Alicia Vikander (hvis Akademiet gør det rigtige og ikke falder for den åbenlyse kategorifusk vedrørende sidstnævnte)