Sketch: Hvordan Marty McFlys hverdag ville se ud med nutidens ‘hoverboards’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

21. oktober 2015 var den dato, som Marty McFly og Doc Brown rejste frem til i ‘Tilbage til fremtiden’-filmene. Da datoen for nyligt oprandt, blev det på behørig vis markeret med blandt andet specialvisninger af filmene og denne nostalgiske reunionsketch hos Jimmy Kimmel.

Selvom filmen er mere end 27 år gammel (!), har den alligevel hængt fast i de fleste filmnørders bevidsthed, og specielt de højteknologiske remedier, som filmen forestillede sig, at vi alle ville rende rundt med i 2015, er aldrig blevet glemt. Ville vi mon se selvsnørende Nike-støvler? (jep) , ville vi have flyvende biler (nope) og hvad med hoverboards? Ville de blive en realitet? (Ikke rigtigt).

Det, der i dag bliver solgt som hoverboards (eller segboards, som de også bliver kaldt), er temmelig langt fra det svævende vidunder, som Marty ræsede rundt med på det store lærred, det er vi simpelthen alle sammen nødt til at indse.

Stop med at kalde et bræt med hjul for et ‘svævebræt’! Det er allerhøjst et trillebræt! Men hvordan ville det så egentligt have set ud, hvis filmen havde ramt helt rigtigt med sine forudsigelser? Hvordan ville Marty egentlig tage sig ud på et tohjulet trillebræt, nutidens hoverboard. Jamen det får vi da svaret på i denne lille korte sketch. Knap så elegant, men (desværre) meget mere realistisk.

Kenneth Sarup er fast comedyskribent for Soundvenue.

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af