’Den danske pige’
På kunstmuseet Arken kan man for tiden se en udstilling af den danske art deco-maler Gerda Wegener, der viser hendes optagethed af kønsidentitet og kvindekroppe med husbonden Lili Elbe, tidligere Einar Wegener, som primær muse.
Den efter sigende biseksuelle Gerdas kunst viser en idealisering af Lilis transkønnede kvindekrop, parret til karneval og på selskabelig picnic samt en række pikante og humoristiske lesbiske tegninger. Dét forhold ville jeg gerne have set en film om.
I stedet får vi i Tom Hoopers pæne og traditionelle ’Den danske pige’: Et melodrama om de to kunstneres i udgangspunktet lykkelige ægteskab, der udfordres af Einars uundertrykkelige behov for at leve som kvinde – et ønske, Gerda som superloyal hustru støtter ud af kærlighed, men også indimellem begræder.
Det er på mange måder en rørende historie. Gerdas imponerende åbenhed og beslutning om at tilsidesætte egne behov og støtte Einar/Lili gennem kønsskifteoperationer må være århundredets kærlighedserklæring.
Meget klogere på transkønnethed bliver man dog ikke. Til trods for at filmen er markedsført som historien om transpionéren Lili Elbe, der får foretaget verdens første kønsskifteoperation, kommer man aldrig rigtigt ind under huden på Lili. Det forsimplede afsæt til Einars stigende trang til at påtage sig en kvindelig identitet illustreres ved, at Einar en dag poserer for Gerda i ballerinastrømper som substitut for en forsinket model. Det vækker Lili til live, forklarer han, men hun har altid været der.
Filmens følelsesmæssige og dramatiske omdrejningspunkt er dog i mindre grad Einars ønske om at blive Lili – for han er mere eller mindre fast besluttet på at ændre sin fysiske krop til at matche den psykiske – men Gerdas konflikt ved at miste sin mand. Tilbøjeligheden forstærkes af, at Alicia Vikanders naturlige og vitale spil overstråler Eddie Redmaynes mere udvendige og manierede præstation, hvor hver en koket bevægelse virker koreograferet.
Lige så velkomponeret er de overdådige kostumer og scenografi – man druknes næsten i lækkerhed.
Sammenlignet med andre aktuelle transhistorier som Sean Bakers rå og energiske ’Tangerine’ om to sexarbejdere i Los Angeles og Jill Soloways familieportræt ’Transparent’, hvor alle medlemmer afsøger hver tænkelig afkrog af deres kønsidentitet, virker ’Den danske pige’ ret tandløs.
Det er dog stadig en gribende – om end en kende melodramatisk – kærlighedshistorie og en spændende kunst- og kønshistorie. Især som dansker, hvor man kan glæde sig over at se en del af handlingen udspille sig i Nyhavn. En pompøs scene ved Vejle Fjord er til gengæld optaget i Norge med høje bjerge i baggrunden. Filmskaberne fandt ikke Vejle Fjord spektakulær nok.
Det er sigende for filmens tendens til at vægte udvendigheden og skrue op for dramaet og ned for nuancerne.
Kort sagt:
Tom Hoopers historiske drama om det danske kunstnerpar Einar og Gerda Wegener er en lidt for pæn, men gribende kærlighedshistorie om parrets krise, da Einar springer ud som kvinden Lili. Filmens behandling af transseksualitet forekommer dog noget unuanceret, og fokus er i højere grad Gerdas reaktion end Lilis indre liv.