Steve Averys advokat afslører forsvarets metode til at bevise Averys uskyld

Steve Averys advokat afslører forsvarets metode til at bevise Averys uskyld

Steven Avery fra ‘Making a Murderer’ kæmper stadig ufortrødent for at bevise sin uskyld i forbindelse med mordet på Teresa Halbach, som han er fængslet for. I januar hyrede Avery advokaten Kathleen Zellner, der tidligere har fortalt The Wrap, at de havde beviser, der uden tvivl ville sætte ham fri.

Seriens officielle Twitter-side har nu offentliggjort, at Zellner vil anvende luminol-tests for at bevise Averys uskyld. Luminol-tests har til formål at opspore blod, der ellers ikke er synligt. Undersøgelsen har højst sandsynligt til formål at finde blodspor fra andre potentielle gerningsmænd, men kan omvendt også cementere Averys tilstedeværelse i bilen med Halbach.

Kathleen Zellner er sikker på, at Steven Avery vil gå fri, siger hun til The Wrap:

»Vi fortsætter med at undersøge hvert et aspekt af hr. Averys sag og alle hans muligheder. Vi er sikre på, at hr. Averys dom vil frafalde, når vi præsenterer de nye beviser og resultatet af vores arbejde til den rette domstol«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af