’Hap and Leonard’
Det er næsten for stort et sammentræf.
At Omar Little fra ’The Wire’, med det borgerlige navn Michael K. Williams, skulle lande endnu en rolle som homoseksuel, hårdkogt forbrydertype med hjertet på det rette sted.
Men det er netop, hvad han har gjort i Sundance TV’s nye Texas Noir ’Hap and Leonard’, der er baseret på en populær romanføljeton af Joe R. Lansdale, og som herhjemme kan ses på C More.
Året er 1988. Williams spiller Leonard Pine, en sprængfarlig Vietnam-veteran fra den fiktive texanske sumpby LaBorde, hvor han fordriver tiden sammen med sin BFF Hap Collins (James Purefoy fra ’Rome’ og ’The Following’). Hap er en tidligere 60’er-aktivist, som har mistet ungdommens vitalitet og virketrang og nu driver gennem livet på må og få.
De to er lette at overtale, da Haps ekskone Trudy (Christina Hendricks fra ’Mad Men’) banker på med et tilbud: Hjælp med at finde den million dollar, der ligger begravet på bunden af den lokale flod – og behold selv de 200.000.
Hap og Leonard bliver herefter introduceret for Trudys lille hippiebande af revolutionsromantiske excentrikere anført af hendes nyeste eksmand Howard (Bill Sage) med hippiehår og bare tæer. Den tykke og tykpandede Chub og den enigmatiske Paco med det arrede ansigt fuldender gruppen, som har i sinde at bruge pengene i deres sags tjeneste.
Opgaven er dog ikke nær så ufarlig, som Hap og Leonard tror, for samtidig er to psykopatiske mordere – den ene en veritabel valkyrie iført skrigende pink, sexet outfit – på sporet af et af gruppens medlemmer.
’Hap and Leonard’ er en slags kulørt, humoristisk fætter til ’True Detective’ (i anden episode optræder der et magasin med samme titel), og ligesom i Nic Pizzolattos tungsindige serie løber det historiske perspektiv og de mere højtravende eksistentielle pointer som en undertekst gennem ’Hap and Leonards’ letvægtsplot, der foldes ud på kun seks episoder a cirka 42 minutters varighed. Det gør serien velegnet som et uforpligtende frikvarter mellem mere højtidelige serier.
En buddy-serie af denne type står og falder med kemien mellem sine to hovedpersoner, og Michael K. Williams og James Purefoy får heldigvis det bedste frem i hinanden. Williams er karismatisk og knastør i replikken i en variation over sin Omar-rolle, mens Purefoy trods en noget ujævn Texas-dialekt har et charmerende glimt i øjet som den desillusionerede Hap. Der er godt med smæld i deres indbyrdes banter (Hap til Leonard: »When you take a shit, you look like you’re melting!«), men det er funderet i en afgrundsdyb og rørende gensidig ømhed, som får et ekstra vrid i kraft af Leonards homoseksualitet.
Christina Hendricks er også velplaceret som den forførende, men også oprigtige femme fatale, om end nogle af replikkerne mellem hende og Hap falder noget tungt: »I feel sorry for you, Hap. You’ve got nothing left inside to hold the darkness away«.
Som sådan strejfer serien af og til kategorien for guilty pleasure, men der er mere end nok stemning, interessante karakterer, veloplagt dialog og veludbygget baggrundshistorie til at gøre de første par episoder af ’Hap og Leonard’ til et fornøjeligt bekendtskab.
Kort sagt:
Omar fra ’The Wire’ er meget Omar-agtig som Leonard, der sammen med bedstevennen Hap bliver viklet ind i en prekær sag om sunkne penge, skæve hippier og to psykopatiske mordere. Sundance TV’s noirserie fra Texas’ sump er ikke stor tv-kunst, men den er kulørt, underholdende og båret af en stærk kemi mellem sine to hovedroller.
Anmeldelsen er baseret på de to første afsnit.