Hvad vil du vide: Roland Møller vs. Dulfi al-Jabouri – seks spørgsmål over en ordentlig røvfuld øl

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Roland Møller er nomineret til en Bodil for sin hovedrolle som soldat i ‘Under sandet’, mens Dulfi al-Jabouri er nomineret for sin birolle som soldat i ‘Krigen’. De er begge selvlærte skuespillere, og så har de været nære venner, siden de begge fik deres skuespillergennembrud i Michael Noer og Tobias Lindholms fremragende fængselsfilm ‘R’.

Op til Bodil-festen i morgen, lørdag den 5. marts, har vi sat de to skuespillere stævne på McKluuds på Istedgade, serveret dem en røvfuld øl (og et par shots) og stillet dem en bunden opgave: Stil de spørgsmål til den anden, du allerhelst vil have svar på.

I videoen snakker de ærligt om at være brun i dansk film, at kunne græde på kommando og om at arbejde med internationale stjerner i udlandet (Roland Møller har netop indspillet ‘The Coldest City’ med Charlize Theron og James McAvoy.

Og så fortæller Roland Møller om en fuldskabsbeef med Mick Øgendahl, som først for nylig blev løst med en vaskeægte bromance.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af