John Oliver advokerer for »Make Donald Drumpf Again« hos Stephen Colbert

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Last Week Tonight’s John Oliver valgte på trods af sin faste beslutning om at ignorere Donald Trump at træde ind i debatten om den kontroversielle præsidentkandidat, da han for to uger siden gav ham 20 minutters eftertrykkelig påtale. Det gjorde han med stor succes, 21,5 mio. views på Youtube og opfindelsen af tilnavnet Donald Drumpf.

Videoen og debatten tog han op med late night-kollega Stephen Colbert, da han gæstede Colbert på CBS’ ‘Late Show’. De to garvede værter kæmpede venskabeligt om taletid, da de talte om John Olivers stillingtagen til Trump. Og hurtigt drejede emnet sig ind på Donald Drumpf – det originale slægtsnavn, som blev ændret til Trump, og som Oliver mener skal være Donalds nye efternavn, fordi det adskiller ham fra al det hysteri, der er omkring brandet Trump.

Sloganet »Make Donald Drumpf Again« fra videoen blev til en kasket, som har solgt i massevis, og som selv Jay Z ville have fat i gratis. »And I’ll say this for start: Buy the hat Jay Z« fastslog Oliver med tanke på, at rapperen er rimeligt godt ved muffen.

Colbert stikker også lidt til Olivers oprindelsesland England. Har de ikke også haft nogle skøre kandidater? »Our crazier leaders, so to speak, were kings, because then your only qualification is that you had to come out of a queen’s vagina«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af