1. ‘Superman’ (1978)
Ja, selv Superman var en flygtning, hvis du skulle have glemt det?
DC Comics’ største superhelt var engang et lille barn på planeten Krypton, hvis undergang var nær. Hans far, videnskabsmanden Jor-El (Marlon Brando), vidste, at Krypton ville eksplodere og prøvede derfor at redde sin søn Kal-El ved at sætte ham på et rumskib med kurs mod jorden. Kal-El overlevede og fik i mødet med jorden overnaturlige kræfter.
Den første ’Superman’ fra 1978 beskriver ikke blot den trefarvede mands oprindelse, men er også af andre grunde et gensyn værd. Christopher Reeve er stadig den mest troværdige Superman, vi har set, og Gene Hackman som Lex Luthor er lige dele slibrig og charmerende. Selvom han roder sig ud i skærmydsler med Batman i den kommende film, er Superman nok en af de mest velmodtagne flygtninge gennem tiden.
Kan ses på Filmstriben og Blockbuster.
2. ‘District 9’ (2009)
I den allegoriske ’District 9’ er fjendskabet over for flygtningene taget til helt nye højder, når et alien-rumfartøj svæver over Johannesburg, mens befolkningen frygter de udefinerbare prawns, der er kommet til Jorden.
I den Oscarnominerede sci-fi film har instruktør Neil Blomkamp og producer Peter Jackson sat problematikken fremmede vs. indfødte på spidsen, når et helt distrikt – ja, flygtningelejre – bliver oprettet for at adskille dem fra hinanden. Og hvad er de sortskællede væseners dagsorden? De vil bare gerne hjem.
Dystopien ’District 9’ er en velskabt og dragende fortælling, hvor flygtningetematikken danner grobund for fortællingen om manden Wikus, der bliver offer for både alien-mutationer og private virksomheders skumle planer.
Kan ses på Filmstriben og Blockbuster.
3. ‘Et hjem i verden’ (2015)
Flygtningekrisen kan for mange virke abstrakt, men i ’Et hjem i verden’ bringer dokumentarist Andreas Koefoed os hjerteskærende tæt på dem, det hele handler om – og deres hårde møde med nye kulturer.
Børnene Magomed, Sehmuz, Heda, Amel og Ali kommer alle fra forskellige tilværelser og lande. Men tilfælles har de og deres familier en frygtelig fortid, som de prøver at lægge bag sig, mens de skaber et nyt liv i Danmark. De går på en Røde Kors-asylskole i Lynge, mens de venter på at få svar på, om de får opholdstilladelse.
Koefoeds billeder af børnene og asylskolen udgør et af de mest rørende portrætter af flygtningekrisen og dens konsekvenser. Gennem den stille og observerende Magomed oplever vi for eksempel hverdagen på asylcentret, hvor skolen er en udfordring, men også et fristed fra forældrenes arrede sjæle og voldsomme natteskrig.
Kan ses på Filmstriben og TV 2 Play.
4. ‘Welcome’ (2009)
’Welcome’ oser faktisk ikke ligefrem af gæstfrihed.
Svømmetræneren Simon Calmat (Vincent Lindon) møder en dag den unge kurder Bilal (Firat Ayverdi). Han er flygtet fra Irak og endt i den franske by Calais, hvorfra han vil videre til England – og det vil han ved at svømme 32 kilometer tværs over Den Engelske Kanal. Han har brug for Simons hjælp til at gennemføre det umulige projekt, og mens Simon træner Bilal, skuler den indvandrerfjendske by til ham, ligesom lovens lange arm rækker ud.
Philippe Loirets drama formår med sine elskværdige og humane karakterer at give et intimt indblik i en flygtnings kamp for et bedre liv og i skyggesiden af små samfunds møder med de fremmede. Velkommen føler de færreste sig i hvert fald i Calais.
Kan ses på Blockbuster.
5. ‘Fra Haifa til Nørrebro’ (2009)
Historien om flygtningen, der flygter fra krig og kaos, er ikke ny. Især ikke for andengenerationsdanskere, hvis forældres lange rejse for årtier tilbage, muliggjorde deres egen lykke.
Den dansk-palæstinensiske dokumentarist Omar Shargawi undersøger sig selv og sin far i dokumentaren ’Fra Haifa til Nørrebro’, hvor hans far Munir fortæller om at flygte fra Palæstina, blive idealistisk kæmper i borgerkrige og om sin ankomst til Danmark i 1960’erne. Munirs historie har altid været en lukket bog, som lagde en skygge over hans families liv i Danmark.
Shargawis meget personlige film om sin far bliver også en udforskning af hans eget ophav og en historisk dokumentation af indvandrernes ankomst til et ensfarvet Danmark. Som den indelukkede mand åbner sig mere og mere op, bliver fortællingen et billede på de mange førstegenerationsindvandrere i Danmark.
Kan ses på Filmstriben.
6. ‘In This World’ (2002)
Jamal og Enayatullah er afghanske flygtninge. Fra Pakistan rejser de til Iran, Tyrkiet, Italien og videre. Det er ikke en autentisk historie, men det kunne det sagtens have været.
Netop den pointe vil den alsidige britiske instruktør Michael Winterbottom gerne have frem i sit dokudrama ’In This World’, der på helt ekstraordinær vis skildrer flygtninges turbulente og uudholdelige kamp for et nyt liv med amatørskuespillere og improviseret dialog. Men skuespilleren Jamal var selv engang flygtning og har således mærket turen på egen krop.
Man kommer ikke tættere på oplevelsen af at være flygtning end i ’In This World’, der vandt Guldbjørnen på Berlin-festivalen i 2003.
Kan ses på Blockbuster.
7. ‘Terraferma’ (2011)
Italien er et af de mange lande i Europa, hvor ordene flygtninge og illegale indvandrere er mest betændte. Den italienske instruktør Emanuele Crialese vendte i 2006 tingene på hovedet ved at se på sine landsmænds udvandring til ’den nye verden’ i 1910’erne, og i ’Terraferma’ tog han så pulsen på bådflygtninges ankomst til Italien i nutiden.
På øen Linosa er det ulovligt for fiskerne at samle flygtninge op og tage dem med på land. Den unge fisker Filippo afstår derfor fra at redde svømmende flygtninge op. Som resultat dør flere af dem for øjnene af ham, og hans moralske skrupler haler ind på ham, så han en dag tager en mor og hendes to små børn til sig og prøver at hjælpe dem videre til fastlandet.
Uden store ord eller armbevægelser prøver ’Terraferma’ at synliggøre det moralske ansvar, når mennesker i nød står foran dørtrinnet. Øen Linosa spiller en lige så stor rolle som karaktererne i dette sansemættede flygtningedrama, der vandt tre priser på filmfestivalen i Venedig.
Kan ses på Filmstriben og Blockbuster.
8. ‘Children of Men’ (2006)
Mesterfotografen Emmanuel ’Chivo’ Lubezki er fast billedmager for mexicanske Alfonso Cuarón, ikke bare i ’Gravity’ og ’…Og din mor’, men også i ’Children of Men’, hvor Chivos kamera og Cuárons instruktion indfanger paranoiaen og uroen på kanten af apokalypsen.
Cuárons sjette spillefilm finder sted i en nær fremtid i 2027, hvor verdens kvinder gennem to årtier ikke har været i stand til at føde børn. På randen af det totale kollaps og fuldkomne anarki er der dog et håb: En kvinde er gravid, og hun må straks bringes i sikkerhed.
Den opgave påtager Theo (Clive Owen) og hans ekskone Julian (Julianne Moore) sig i dette ubarmhjertige sci-fi mareridt, hvor flygtningene ikke er syrere, pakistanere eller palæstinensere, men hele jordens befolkning. Scenerne af mennesker umenneskeligt mast sammen i bure af myndighederne sætter sig fast på nethinden for stedse.
Kan ses på Blockbuster, Netflix og HBO Nordic.
9. ‘Biutiful’ (2010)
Førnævnte fotograf Emmanuel Lubezkis nok mest kendte samarbejdspartner, Alejandro González Iñárritu, har også lavet en film, hvor flygtninge spiller en væsentlig rolle.
I ’Biutiful’ er der meget på spil for Uxbal (Javier Bardem), der som følge af en kræftsygdom svæver mellem liv og død. Uxbal har to børn, en fordækt forretning med illegale indvandrere og metafysiske samtaler med de døde. Da han får at vide, at han har prostatakræft og to måneder tilbage at leve i, begynder det hele at falde fra hinanden.
Uxbal lader to illegale indvandrere bo hos sig for både husly og støtte, men selv om han prøver at sikre sine børns fremtid og være et godt menneske, går ikke alt som planlagt.
Scenerne, der udstiller den vestlige verdens behandling af kinesiske flygtninge, er dens mest ubarmhjertige. Bardem er rørende i rollen som Uxbal, og han fik da også en Oscarnominering for bedste mandlige hovedrolle, hvilket sker sjældent for en ikke-engelsktalende rolle.
Kan ses på Blockbuster.
10. ‘The Godfather: Part II’ (1974)
Måske den mest kendte immigranthistorie i filmhistorien. ’The Godfather’s andel del trækker tråde til fortiden og spejler dem i nutiden, hvor henholdsvis far Vito og søn Michael skaber egen lykke.
I 1920’erne ankommer sicilienske Don Corleone (Robert De Niro) til Guds eget land og bygger sit gangsterimperium op, mens hans kone føder en sørens masse børn. I 60’erne træder den nye gudfar Michael (Al Pacino) i karakter som leder og ekspanderer Corleone-klanens magt, mens hans etiske sans fra første film fuldkommen destrueres.
Måske er italiensk-amerikaneren en af de mest stereotype indvandrere i USA’s historie, og Coppolas film har uden tvivl sat sit præg på opfattelsen af dem.
Kan ses på Blockbuster og Netflix.