‘Deadpool 2’ er på vej med Ryan Reynolds i front og samme hold bag

‘Deadpool 2’ er på vej med Ryan Reynolds i front og samme hold bag

‘Deadpool’ vakte latter hos både anmeldere og publikum i en sådan grad, at filmen indtjente langt over sit budget. Hvad fortæller det produktionsselskabet bag filmen, 20th Century Fox? Lav en til!

Ved CinemaCon bekræftede Fox, hvad der har været sikkert længe: ‘Deadpool 2’ bliver en realitet, og selvfølgelig er det med Ryan Reynolds som Deadpool og manden bag den første film, Tim Miller, i instruktørstolen. Med dem følger også hele det kreative hold bag etteren, herunder manuskriptforfatterne Rhett Reese og Paul Wernick.

Hvad den nye film kommer til at handle om er endnu uvist, men Reynolds selv har tidligere luftet sit ønske om at vende tilbage til Deadpools gamle venner i X-Force, hvor tæskene er mere eftertrykkelige og tilgangen mere egenrådig.

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af