’Girls’ har i et par sæsoner kørt lidt i tomgang, og det var efterhånden ren vane, at jeg blev ved med at se den. Karaktererne irriterede mig mere og mere, og hvad der startede som en super frisk og velskrevet kommentar om ungdomsliv i starten 2010’erne (som samtidig brød med tabuerne om, hvad man kan vise på tv), var ved at spille sig selv af banen.
Første afsnit i sæson fem, hvor vi fulgte Marnies og Desis bryllupsforberedelser, virkede umiddelbart til at fortsætte den lidt kedelige tendens. Man savnede som seer et sympatisk fikspunkt blandt venindeslænget, og det var de samme underliggende konflikter, der blev gennemspillet igen.
Heldigvis løftede sæsonen sig hurtigt, og femte omgang endte med at blive den stærkeste sæson efter de to første. Pigerne og drengene begynder at finde ud af, hvad deres plads i verden er, og tager efterhånden mere ansvar for deres liv, samtidig med at de stadig bare er megaforvirrede over alting.
Her er vores vurdering af hver enkelt hovedkarakter i den nyeste sæson. Og man bør nok vente med at læse, til man selv har set sæsonen til ende.
Hannah: 5 stjerner
Hannah finder både et konventionelt job og en konventionel kæreste. Det er Hannah, der prøver at gå straight – og fejler fænomenalt. Forsøget på at passe ned i formen sender hende ud på sammenbruddets rand, hun er en kvinde i affekt.
Hun træffer en del tvivlsomme valg, som da hun flasher sin fisse til rektor, dyrker lesbisk sex med en træner på morens kursted og giver Ray et blowjob, som tak for liftet, efter sit komiske og barnlige break-up med Fran. Men Hannah er også, som alle karaktererne i ’Girls’, en sammensat karakter. Ved siden af sin narcissistiske barnlighed udviser hun i sæsonen også stor modenhed. Da faren, nyligt udsprunget som homoseksuel, befinder sig i en knibe i storbyen, er Hannah pludselig den ansvarlige og modne, der redder trådene ud.
Hendes udvikling i den forrygende dobbeltfinale var rørende. Hun finder ud af, at det liv, hun troede, hun drømte om – manifesteret i den gamle studiekammerat Tally, der er succesfuld forfatter – slet ikke er den dans på roser, hun forestillede sig. De tos forbindelse er ret så smuk, og Hannah formår også endelig at træffe et godt valg seksuelt, da hun vælger ikke at dyrke sex med Tally.
Hannah genfinder endelig sin kreative mojo med sin historie til The Moth, og i samme tråd lægger hun sin jalousi over for Adam og Jessas nye forhold bag sig ved hjælp af en frugtkurv. Den klimatiske afslutningscene (en smuk reference til Truffauts ’Les 400 coups’) tegner godt for den afsluttende sæson seks. Hannahs sammenbrud er blevet til et personligt gennembrud, hun har igen en retning, og hun kommer gennem til den anden side som et mere voksent menneske. En forrygende velskrevet og rammende udvikling.
Se vores vurdering af de andre ‘Girls’-karakterer på de næste sider.
Marnie: 4 stjerner
Jeg vil ikke lægge skjul på det: Jeg hader Marnie! Hun er den mest usympatiske figur i serien kombineret med en katastrofal mangel på selvindsigt, og derfor virkede matchet med douchebag nr. 1 – Desi – også oplagt. Men i afsnit seks, det meget omtalte ‘The Panic in Central Park’ – et stand-alone-afsnit, hvor vi følger Marnie efter et afgørende skænderi med Desi – måtte jeg for en stund tage min vurdering af hende op til revision. Afsnittet var sammen med Shoshanna i Japan noget af det bedste i sæson fem.
Marnie får sagt fra over for Desi, og fantasien om drømmemand og drømme-bohemeliv ryger ud med badevandet. Mødet med den gamle flamme Charlie, som er gået fra tøffelhelt til gansta med hombres og heroin, bliver et velkomment eventyr, der sender Marnie videre i livet med en smule mere selvindsigt. Hendes tiltrækning af Ray forvirrer hende, men efter hendes kærlighedsdrøm, hvor hun redte Rays lange sorte hår som en anden Khaleesi (LOL!), vælger hun at følge sit hjerte i stedet for overfladiske idealer om et godt liv.
Desi springer hurtigt tilbage til sin eks, og ved siden af Desis uselvstændighed virker Marnie overraskende voksen og selvstændig. En overraskende retning, der har gjort sæson til hendes bedste hidtil. En lille del af mig hepper pludselig på Marnie.
Shoshanna: 6 stjerner
Shoshanna har altid fremstået som en bifigur – mange komiske øjeblikke, men den mindst vigtige i slænget.
Sæson fem var dog virkelig Shoshannas sæson, og scenerne med hende var mine absolut yndlings. Hendes eventyr i Japan er det bedste japanofile, jeg har set siden ’Lost in Translation’. Den allerede tegneserieagtige Shoshanna får lov at springe 100 procent ud som mangafigur i et land, der dyrker det nuttede outrerede. Et perfekt match.
Shoshanna er modsat de andre rimelig sikker på, at hun er præcis, hvor hun vil være. De ydre omstændigheder virker dog til at arbejde imod hende, da hun bliver fyret fra sit job og må tage et job som værtinde på en kattecafé (endnu et højdepunkt). Her får hun fat i den søde japanske chef, og alt virker umiddelbart til at være hunky dory. Men da hun får besøg af sin tidligere chef og viser hende rundt i byen, krakelerer den lyserøde glasur. Shoshannas liv som expat er ensomt, og hun har hjemve.
Hun vender slukøret hjem, men føler sig også kulturelt som en outsider i USA. Men heldigvis er der en plads til Shosh som brandmanager på Rays skrantende café. Efter en tur som undercover hos hipstercaférivalen Helvetica (scenen med Shosh med trenchcoat, hat og notesblok er uvurderlig) lancerer hun Rays som den nye antihipster-café, hvor man-buns og fuldskæg er forbudt – en café for rigtige mennesker med rigtige jobs!
Det er et genialt påfund, som man sagtens kunne forestille sig i virkeligheden, og fedt at se Shoshanna i aktion. Hvad fremtiden indeholder for hende, ligger rimelig åbent, men også hun kom igennem sæsonen mere selvbevidst og moden.
Jessa & Adam: 5 stjerner
Jessa har længe været den mest outrerede af pigerne i slænget med sin impulsive og åbne tilgang til livet. I sæson fem er hendes excentriciteter blevet skruet gevaldigt ned, hun prøver at være straight og går trofast til AA-møder med Adam. Det passer godt til hende.
Luften mellem Adam og Jessa slår gnister af erotik, men Jessa prøver at stå imod det uimodståelige – hun er færdig med at være lortet, som hun siger. Lige lidt hjælper det, efter en gensidig onanisession går det hurtigt mod det uundgåelige første knald. Dråben i bægeret bliver Hannahs og Jessas skænderi, der bliver en belejlig anledning til at dukke op hos Adam til en gang akavet førstegangssex på sofaen.
Forholdet mellem de to er fyldt med de gnister og lidenskab, en forelskelse har, men en kæp kommer i hjulet, da Adams skøre søster Caroline forlader mand og barn, og Adam må babysitte med Jessa. Adam vokser med rollen og viser sine skills som far, mens Jessa, har svært ved at tage sig af andre end sig selv, til Adams irritation. Deres forhold kulminerer eller krakelerer med et voldsomt skænderi, da de to falder tilbage i deres selfdestruct-mode over Hannah og babypasningen.
Jessa antænder det ved at forklare Adam, at hun aldrig vil tilgive ham, og at Hannah altid vil være hendes bedste ven. Det er på sin side smukt, men kommer også lidt ud af det blå. Selvom forholdet mellem Adam og Jessa virker naturligt og overbevisende, er det er lidt svært at sætte en finger på, hvad der er på spil for Jessa i forhold til Adam. Skænderiet kulminerer med en lidenskabelig omgang make-up sex, enten en passioneret afslutning på forholdet eller en ny begyndelse. Det vil tiden vise.
Ray: 5 stjerner
Gammelkloge, misantropiske Ray har til alle tider været en fornøjelse at følge gennem ‘Girls’. Han har ofte været fornuftens stemme og et solidt anker for de flyvske skikkelser i slænget.
Han har det svært i sæson fem, hans livs kærlighed Marnie er ved at blive gift. Rays forelskelse i Marnie er svær at acceptere, både for seeren og for ham selv. Han er tydeligvis for god til hende, og for Ray er det svært at forstå, at han efterstræbe en konventionel smuk pige. Det er svært at tro på det forhold, modsat Adam og Jessa slår det ikke ligefrem gnister, når de to er sammen. Selvom Ray er den mest ansvarsfulde og mindst selvcentrerede af dem alle søger han også, hans café skranter, og Hannah forårsager, at hans nyindkøbte kaffevogn smadres efter det akavede blowjob.
Ray må efterhånden spørge sig selv, hvad det er han får ud af det venskab. Det er godt at se, at livet pludselig arter sig for ham mod sæsonens slutning. Med Shosh bag rattet bliver cafeen en succes, og Marnie kommer pludselig og erklærer, at hun elsker ham på grund af kærlighedsdrømmen. At tage på turné med hende og Desi var dog nok en tvivlsom idé, og vi er ængstelige for, at Ray igen skal blive skuffet. Ikke desto mindre gjorde han også denne sæson en forrygende figur.
Elijah: 5 stjerner
Elijah har hidtil i ‘Girls’ mest fungeret som karikeret-gay comic relief og er sjældent blevet seriøst som dyb karakter i egen ret på samme niveau som de andre faste figurer. Men det ændrede sig meget velkomment i sæson fem, hvor ‘Girls’ virkelig begyndte at tage sin homoseksuelle karakter seriøst.
Elijah bringer energi til alle de scener, han er med i. Hans affære med tv-stjernen Dill blev fint fremstillet. Trods Elijahs overfladiske tiltrækning af det glamourøse ser Elijah noget mere i Dill – det forestiller han sig i hvert fald. Desværre er Elijah bare endnu en af Dills mange boy toys, og da Elijah endelig får overbevist Dill om, at han har brug for noget mere eksklusivt og permanent i sit liv, modtager han det hjerteskærende svar, at det altså ikke er ham, han brug for, men én der er mindre retningsløs.
Det er umuligt ikke at føle for ham. Elijahs reaktion er dages retningsløs festen, indtil han hænger ud med Hannah og hendes forældre i et par fantastiske sekvenser. Faren putter han sig op af, samtidig med at han giver ham en opsang (»måske er dit bedste bare ikke godt nok«), og moren, som ikke føler, hun vil opnå noget med sit liv med den tid, hun har tilbage, trøster han med, at han heller ikke kommer til at opnå noget, selvom han vil leve 80 år endnu.
Elijah, vi elsker dig, og du var alt for god til Dill. Forhåbentligt formår serien at give ham den nuancerede afslutning, han fortjener, når sidste sæson rammer skærmen næste år.