Jagten efter den nye James Bond er i fuld gang, og nu har et ungt navn meldt sig på banen i kontrast til andre Bond-emner som Tom Hiddleston og Tom Hardy. Den blot 30-årige Jamie Bell diskuterer ifølge Deadline.com rollen med centrale 007-producere som Barbara Broccoli.
Bell fik sin debut og gennembrud som barneskuespiller i 2000 med titelrollen i ‘Billy Elliot’ og har siden spillet med i film som ‘Jumper’, ‘Jane Eyre’, ‘Snowpiercer’ og Lars von Triers ‘Nymphomaniac’, hvor han følelsesforladt svingede pisken over for Charlotte Gainsbourg.
Men det er langt fra sikkert, at Bell lander rollen som Bond, eftersom Daniel Craig alligevel ikke helt har afskrevet en ny film. Forhandlingerne påbegynder, når et manuskript ligger klar, og de kreative visioner udkrystalliserer sig nærmere.
Læs også: Jane Bond? Gillian Anderson kører sig selv i stilling som den næste agent 007
Læs også: De bedste bud på den næste Bond – fra favorit til longshot