Politiet beskriver omstændighederne omkring Anton Yelchins pludselige død: En trist og tilfældig ulykke

Den 27-årige ‘Star Trek’-skuespiller Anton Yelchin mistede søndag nat sit liv efter en komplet meningsløs og tilfældig ulykke. LAPD har i en udtalelse beskrevet de specifikke omstændigheder for dødsfaldet, der fandt sted i hans hjem i Studio City:

»Et fatalt trafikuheld fandt sted i Studio City. Søndag den 19. juni kl. 1:10 om morgenen fandt et fatalt sammenstød sted. Det var resultatet af ofrets egen bil, der rullede baglæns ned af hans stejle indkørsel og pressede ham op ad en murstenssølje-postkasse og et sikkerhedshegn«, fortæller LAPD’s talsmand Jenny Hauser. Yelchin blev fundet, da han ikke dukkede op til en prøve, og hans venner slog alarm. De fandt ham død ved bilen.

Paramount, der står bag ‘Star Trek-filmene, har ifølge Deadline.com været nogle af de første til at reagere på skuespillerens død: »Alle os på Paramount deltager i verdens sorg over Anton Yelchins pludslige bortgang. Som et medlem af ‘Star Trek’-familien var han elsket af så mange og vil blive savnet af alle. Vi deler vores dybeste kondolencer med hans mor, far og familie«.

Læs også: Stortalentet Anton Yelchin død, 27 år gammel 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af