Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
(Spoilers for ‘Game of Thrones’ sæson 6)
Ramsay Bolton har gjort det, man troede var umuligt i ‘Game of Thrones’: Positioneret sig som et større uhyre end Joffrey.
Men nu prøver Iwan Rheon, der spiller Ramsay i serien, sammen med andre velkendte skurkeskuespillere som Danny Trejo og Steve Buscemi at fortælle os en anden side af historien: De er faktisk – selvom det kan være svært at tro – rigtig gode mennesker i virkeligheden.
I anledningen af Red Nose Day vil de godhjertede skuespillere gerne hjælpe til, men kan ikke få lov. Så de har lavet en sang, der viser deres gode sider, hvor den virkelige Ramsay Bolton viser sig at være en blomster- og kageentusiast og »blid som en ælling«.