Soundvenue Forpremiere: Kom til første danske visning af Richard Linklaters ’Everybody Wants Some!!’ – årets fest på filmlærredet

Soundvenue Forpremiere: Kom til første danske visning af Richard Linklaters ’Everybody Wants Some!!’ – årets fest på filmlærredet

Der er to udråbstegn i titlen på Richard Linklaters opfølger til ’Boyhood’, og vi vil da også med to udråbstegn anbefale alle, der er eller engang har været unge, at opleve ’Everybody Wants Some!!’, som bør blive sommerens biografhit.

Filmen får først premiere 28. juli, men vi har den store fornøjelse af at kunne invitere til den allerførste danske visning allerede tirsdag den 5. juli i Empire Bio (køb billet), når Roskilde-tømmermændene så småt har lagt sig.

’Everybody Wants Some!!’ er faktisk en perfekt post-Roskilde-film og en øjeblikkelig college-klassiker. Vi dumper ned blandt en gruppe unge fyre, der går på universitetet i 80’ernes Texas og alle sammen er optaget på skolen for at spille baseball på topniveau.

Filmen handler dog – bare rolig – hverken om skole eller baseball. Den udspiller sig i weekenden, før skolen og sæsonen starter, og med udgangspunkt i den nye spiller Jakes ankomst til huset, hvor fyrene bor, følger vi i stedet drengegruppens konstante tilstand af druk, pranks, hyggemobning, impulsive konkurrencer og damesnak.

Enhver, der har været en del af et drengefællesskab, vil klukle hele filmen igennem, men også for alle andre er der overraskende meget gods i Linklaters ellers så sommerlette og underholdende fortælling. Filmen handler nemlig også bare om ungdommens florlette søgen efter frihed og identitet og den alvor, der i små klarsynede glimt presser sig på.

Men nu skal vi heller ikke gøre den mere alvorlig, end den er. Det er nemlig en film så uimodståeligt hyggelig, at man bare gerne vil bo i den. Eller som vores anmelder skriver i sin kommende, femstjernede anmeldelse:

»Den åndelige efterfølger til Linklaters egen ’Dazed and Confused’ er, ligesom dén film var det i 1993, årets fest på filmlærredet«.

Kort sagt: Vi ses i biografen!!

Køb billet HER – og tilmeld dig eventen på Facebook HER.

Soundvenue Forpremiere
Empire Bio
5. juli kl. 20.00

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Everybody Wants Some 1

 

Everybody Wants Some 2

 

Everybody Wants Some 4

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af