Caroline Wozniacki medvirker i ’Ballers’ over for The Rock – se teaseren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som en pendant til ’Entourage’ med atleter i stedet for skuespillere gør HBO-serien ’Ballers’ en dyd ud af at hive prominente cameos i land. Indtil videre er gæsteoptrædenerne primært kommet fra aktive NFL-spillere, men i næste afsnit får The Rock og co. også besøg fra tennisverdenen i form af danske Caroline Wozniacki.

Wozniacki bekræftede selv på sin Twitter-profil, at der er tale om et kort visit, og i teaseren til episoden dukker hun da også kun op i et glimt (hun modtager et kindkys fra Andy Garcia efter 23 sek). Uanset forsvindende skærmtid bliver det dog tennisspillerens officielle debut som skuespiller.

Afsnittet er det tolvte i anden sæson og rammer HBO Nordic på mandag.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af