James McAvoy spiller 23 forskellige roller i M. Night Shyamalans horrorfilm ’Split’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

James McAvoys sympativækkende hovedroller i ’Atonement’, ’Wanted’ og de nye ’X-Men’-film tegner måske billedet af en skuespiller med ekspertise i det moralsk forsvarlige, men han har også vist mørke, ja, næsten psykotiske sider af sig selv.

I ’Filth’ spillede han den væmmeligste betjent i ordensmagtens historie, og i ‘Signs’ og ‘Den sjette sans’-instruktøren M. Night Shyamalans kommende horrorfilm, ‘Split’, inkarnerer han en skizofren kidnapper med 23 forskellige personligheder i posen. Problemet er, at en af dem er et monster.

Ellers gør han sig også som niårig dreng og kvinde i nederdel, mens den tilfangetagne pigegruppe ser til med rædsel. »He’s done awful things to people and he’ll do awful things to you«, siger den lille dreng om sig selv – eller om det monster, han kan blive til.

’Split’ viderefører altså stilen fra M. Night Shyamalans seneste horrorkomedie ’The Visit’ med en særegen krydsning af fjollet overdrev og ildevarslende psykologisk gys. Filmen får dansk biografpremiere den 26. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af