‘Love & Friendship’: Anstrengt humor i Jane Austens bud på en ægte bad girl
Biatch.
Ikke et ord, man normalt forbinder med den engelske forfatterinde Jane Austens blide kvindeskikkelser, der fra ’Stolthed og fordom’s helgen Elizabeth Bennet over ’Emma’s forkælede, men velmenende titelperson alle er godhjertede, (relativt) velopdragne romantikere under 1800-tals-gevandterne.
Antiheltinden i ’Love & Friendship’, Lady Susan Vernon, er imidlertid skåret af et ganske andet, langt mere udspekuleret forførende stykke blondestof, og måske derfor blev den lille roman, hvis titel egentlig er ’Lady Susan’ (skrevet i 1794, men udgivet i 1871) aldrig udgivet i Jane Austens levetid (filmtitlen ’Love & Friendship’ er lettere besynderligt løftet fra en af forfatterindens små noveller, skrevet da Austen var 14 og helt urelateret til ’Lady Susan’).
Lady Susan Vernon (Kate Beckinsale) er en slags moden Emma fra ’Emma’ efter 20 år og en ordentlig omgang i høet, et forlist ægteskab og en række frække elskere; en selvsikker femme fatale, hvis favoritbeskæftigelse er at plotte rænkespil med sin amerikanske bedsteveninde Alicia (Chloë Sevigny) og fiske efter en ny, gerne yngre rig mand.
Fra sit første ægteskab har Susan teenagedatteren Frederica (Morfydd Clark), som hun ikke interesserer sig synderligt for, og som med sine ungpigefølelser mest af alt er lidt i vejen for morens charmeoffensiv over for den spændstige Reginald DeCourcy (Xavier Samuel), bror til hustruen af Susans tidligere svoger.
Egentlig ville Susan dog helst have sin mørke og mystiske elsker Lord Manwaring (Lochlann O’Mearáin som en totalt tavs, brooding version af den klassiske Jane Austen-karakter Mr. Darcy fra ’Stolthed og fordom’), men denne forbliver gift med den jaloux Lady Lucy Manwaring, som igen er venner med Alicias langt ældre, indflydelsesrige mand, Mr. Johnson (Stephen Fry).
Got it?
Kludetæppet af relationer og myriaderne af forviklinger på kryds og tværs er klassisk Austen’sk, mens humoren veloplagt er skruet op fra pussenuttet til bidsk-satirisk, og Susan er umiddelbart et både morsomt og fascinerende uempatisk centrum for løjerne.
Desværre formår Whit Stillmans film bare ikke helt at bibeholde komisk momentum, og for ofte lander kække dialoger som flade dødbolde, idet Stillman helt og holdent lader det være op til skuespillernes talent for timing og forståelse for Austens sprudlende tale at holde liv i scenerne. Det kræver selvsagt sine komediespillere og sprogekvilibrister, og ’Love & Friendship’s cast er ikke just præget af stortalenter udi nogen af delene (Fry er naturligvis undtagelsen, men han parkeres i en af de mindste og usjove roller).
Man forstår til fulde, at Stillman er blevet tiltrukket af fortællingen om bad girl Lady Susan, der er rent guf for litteraturelskere og Woody Allen-fans; fælles for Stillmans få film siden den glimrende debut ’Metropolitan’ i 1990 er netop en forkærlighed for det komisk-excentriske snakkedrama, som vi senest så det i hans ’Damsels in Distress’ med Greta Gerwig fra 2011.
’Love & Frienship’ genforener endda Stillmans muser Kate Beckinsale og Chloë Sevigny for første gang siden instruktørens fine ’Last Days of Disco’ fra 1998, men begge skuespillerinder hæmmes af et til tider slæbende tempo og anstrengte forsøg på at få den skæve humor til at blomstre.
Det lykkes kun momentvis, skønt man som Austen-fan trods alt sætter pris på forsøget.
Kort sagt
Instruktør Whit Stillman genforener sine muser Kate Beckinsale og Chloë Sevigny næsten 20 år efter ’Last Days of Disco’ i denne muntre, men ultimativt ærgerligt fade spillefilm over Jane Austen’s bidske ’Lady Susan’. Selv inkarnerede Austen-fans vil skæve til uret undervejs.